Lavenergihuse vækker glæde hos ejere
Ejere af lavenergihuse er tilfredse med sine huse og indeklimaet er tilfredsstillende, viser ny SBi-undersøgelse
Tilbagemeldingen fra 370 husejere viser samlet set en meget stor tilfredshed. 93 procentaf husejerne svarer, at de kan anbefale andre at bo i et lavenergihus. Den store tilfredshed skyldes blandt andet, at over 90 pct. vurderer indeklimaet som tilfredsstillende både sommer og vinter.
Energiforbruget lever i stort omfang også op til beboernes forventninger. 59 procent oplyser således, at forbruget er så lavt som forventet, mens kun syv procent svarer, at forbruget er højere end forventet.
Mere end 85 procent af de adspurgte professionelle aktører i byggebranchen vurderer, at den frivillige energiramme i lavenergiklasse 2015 er et rimeligt fremtidigt kravniveau.
- Evalueringen bekræfter vores forestilling om, at annoncering af gradvist strammere energikrav i bygningsreglementet forud for indførelsen, er fordelagtig for branchen og giver branchen mulighed for at udvikle brugbare løsninger til fremtidens byggeri allerede i dag, siger kontorchef Mette Odgaard Mylin, Energistyrelsen.
De sidste tre år er mere end en tredjedel af det færdige etageareal opført som en frivillig lavenergiklasse.