23948sdkhjf

Katastrofe at fjerne blokaderetten

Byggeriets organisationer kalder det en afmontering af den danske model, hvis blokaderetten fjernes
Det vil være intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked og en afmontering af den danske aftalemodel, hvis politikerne gennem lovgivning vil forbyde retten til blokade for at tilkæmpe sig en overenskomst.

Det siger byggeriets toneangivende organisationer ensstemmigt.

Den aktuelle anledning er konflikten mod Restaurant Vejlegården, som er udsat for blokade og sympatikonflikt fra LO-fagbevægelsen, fordi restauranten ikke vil tegne overenskomst med 3F, der normalt overenskomstdækker hotel- og restaurationsområdet.

Vejlegården har i stedet indgået overenskomst med Krifa - Kristelig Fagforening - på vilkår, der ifølge 3F er væsentligt ringere end hvad der generelt er gældende på området.

Nu foreslår flere borgerlige politikere på baggrund af sagen, at det skal forbydes at etablere konflikt imod en virksomhed, der allerede har en overenskomst.

- Konfliktretten er et helt afgørende element i den danske model, og fjernes retten til at bruge blokade, trækkes tæppet væk under fagbevægelsens muligheder for at overenskomstdække arbejdsmarkedet. Ikke mindst inden for byggeriets område vil det være en katastrofe. Vi vil blive berøvet et nødvendigt værktøj for at opretholde et reguleret arbejdsmarked, siger formanden for de danske bygningsarbejdere, Peter Hougård Nielsen, der er formand for BAT-kartellet og Byggegruppen i 3F.

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri er enig:

- Blokaderetten er en del af den danske model, og hvis blokaderetten fjernes, så amputerer man den danske model, siger han.

Effektivt våben

Det er ikke mindst byggefagforbundene, der anvender sympatikonflikt og blokade for at få tegnet overenskomst.

Af 629 igangværende sympatikonflikter på hele LO-arbejdsmarkedet, er flere end 90 procent inden for bygge- og anlægsbranchen. Og flere end halvdelen er konflikter rettet imod udenlandske virksomheder i byggebranchen.

- Ikke mindst siden EU-udvidelsen i 2004 har vi måttet bruge blokadevåbenet i mange tilfælde for at undgå, at danske virksomheder og danske lønmodtagere udsættes for urimelig og unfair konkurrence fra udenlandske firmaer. Skrækscenariet er Tyskland, hvor en velreguleret bygge- og anlægsbranche i løbet af få år blev undergravet af østeuropæisk arbejdskraft på dumpingvilkår. Begge parter på arbejdsmarkedet har ret til konflikt, og konfliktretten skaber balancen på arbejdsmarkedet. Konflikten er ikke målet. Den er derimod et middel, som det i sidste ende kan være nødvendigt at bruge, siger Peter Hougård Nielsen.

Han advarer mod at gøre Krifa-overenskomsten eller “hvad der ellers må opstå af aftaler" til fristeder, hvor alle, som vil undergrave de almindelige vilkår inden for forskellige dele af arbejdsmarkedet, kan søge hen til.

Peter Hougård Nielsen advarer politikerne mod at lovgive på baggrund af enkeltsager.

- Jeg tror ikke, politikerne har tænkt på konsekvenserne. Det her handler ikke om at modernisere, som nogle kalder det. Det er afmontering af den danske aftalemodel. Man vil nedbryde et velfungerende arbejdsmarked, som er en del af forudsætningen for hele den danske velfærdsmodel, siger han.

En amputering

Blokade og sympatikonflikt anvendes som et af midlerne til at få virksomheder til at tiltræde en overenskomst eller melde sig ind i en overenskomstbærende organisation, oplyser Michael H. Nielsen.

- Mange virksomheder bøjer sig for at få fred og slippe for konflikt, og fjernes retten til at bruge blokade, så amputeres LO-forbundenes muligheder for at indgå aftaler. Man kan derfor ikke pille ved blokadeværktøjet uden at pille ved hele den danske model, og hvis man vil afvikle den model, skal man overveje, hvad man vil sætte i stedet. Ønsker man lovgivning på EU- og nationalt plan for at regulere det, som arbejdsmarkedets parter hidtil har stået for, spørger han.

Mens Michael H. Nielsen advarer politikerne mod at afmontere den danske model, kan han omvendt godt forstå, at der tales om behov for modernisering af aftalesystemet.

- Der er uden tvivl mange steder og også blandt vores medlemsvirksomheder en oplevelse af, at vores overenskomster ikke på alle områder modsvarer de konkurrencebetingelser, som virksomhederne skal fungere under. Der efterspørges for eksempel større fleksibilitet og større lokalt råderum, hvilket overenskomstparterne er nødt til at sikre. Og her har LO-forbundende en udfordring med hensyn til at kunne levere, siger han.

Også i Dansk Håndværk, der står uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), bakkes der op om konfliktretten.

- Selv om vi ikke er medlem af DA, anerkender vi hovedaftalen mellem DA og LO, og dermed anerkender vi også, at retten til konflikt er en del af den danske aftalemodel. Vi har ikke de store erfaringer med konflikt, men bakker fuldt op om også dette element i den danske model, siger chefjurist Morten Frihagen fra Dansk Håndværk.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156