Uenighed om effekt af Boligjobordning
Debatten om Boligjob-ordningen er præget af stor uenighed om effekten. Et dyrt fradrag med begrænset virkning, mener skatteminister Morten Østergaard (R). Stor succes, der skaber 5000 job, svarer Dansk Byggeri
I sidste uge konkluderede Skatteministeriet, at Boligjobordningen i 2013 er blevet brugt mindre end forventet, at beskæftigelseseffekten af ordningen er begrænset, og at ordningen strukturelt vil skabe færre end 1000 arbejdspladser.
Skatteministeriets forventning var, at ordningen ville koste i omegn af 2,6 mia. kroner, men i 2013 blev ordningen kun brugt i et omfang, der svarer til et mindreprovenu på 1,8 mia. kroner.
Regeringen har i sit udspil til en ny vækstpakke lagt op til, at ordningen ikke videreføres, da beskæftigelseseffekten af ordningen er begrænset i forhold til udgifterne. I en pressemedelelse fra Skatteministeriet bliver fradraget kaldt for støttespild, da mange boligejere benytter fradraget til at få udført håndværksarbejde, de alligevel ville have fået udført, og at ordningen er en samfundsøkonomisk dyr måde at skabe job på.
- Regeringen prioriterer skatter, der virker. Og Boligjobordningen er et eksempel på et fradrag, hvor vi må erkende, at beskæftigelseseffekten trods alt er begrænset, udtaler skatteminister Morten Østergaard (R).
Overgår sig selv
Det er samme tal fra Skatteministeriet, som Dansk Byggeri tager udgangspunkt i, når de kalder ordningen en bragende succes. Udgangspunktet er, at der i 2013 blev trukket 5,7 mia. kroner fra i skat, og at det er en stigning i forhold til 2012 og 2011.
- Ikke alene benytter en stor del af den danske befolkning Boligjobordningen, de er også blevet bedre til at udnytte potentialet i ordningen. Tallene viser, at ordningen er både populær og har stor effekt på beskæftigelsen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Han mener, at fjerner man ordningen, vil det betyde 5000 færre job i branchen.
- Vores tal er på samme niveau som dem fra Det Økonomiske Råd. Når man tager højde for, at ordningen betyder flere indtægter til staten fra moms, skat og færre på dagpenge er ordningen en meget billig måde for staten at skabe beskæftigelse på, siger Torben Liborius, der kalder Skatteministeriets skøn om 1000 arbejdspladser for useriøst.
- Mig bekendt har Skatteministeriet ikke lavet beskæftigelsesvurderinger af den her slags ting før. Deres skøn er taget fra Finansministeriet, og bygger på en renoveringspulje, der kørte i 2009, og som var væsentlig anderledes end Boligjobordningen. Det ligner at skatteministeren og Skatteministeriet er under politisk pres for at fortolke tallene på en bestemt måde, siger han.
Overvurderet effekt
Torben Liborius peger desuden på, at Skatteministeriets konklusion om, at effekten af ordningen ikke lever op til forventningerne, bygger på teoretiske skøn.
Det samme fremgår af en rapport fra Det Økonomiske Råd fra maj sidste år.
- Imidlertid kan skønnet for trækket på ordningen og dermed effekten være overvurderet. Boligjobordningen ventes at medføre øget aktivitet på kort sigt ved at tilskynde husholdninger til at fremrykke planlagte vedligeholdelsesprojekter for at opnå skattefordelen, står der i rapporten.
Licitationen har skrevet til Skatteministeriet for at få svar på, hvordan de når frem til skønnet på 1000 job. I en mail oplyser ministeriet:
- Ordningens strukturelle effekt på beskæftigelsen skønnes at udgøre cirka 1000 personer. Denne strukturelle effekt på beskæftigelsen kan fortrinsvis tilskrives, at det med Boligjobfradraget bliver mere sandsynligt, at danskerne vil få fagfolk til at udføre håndværksarbejde og serviceydelser i hjemmet, og i stedet selv arbejde mere. Det er ved beregningen lagt til grund, at Boligjobfradraget har en tilsvarende strukturel effekt i form af øget arbejdsudbud som en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.
