23948sdkhjf

Send skarpe øjne i luften

Virtual Reality, 4D og droner er nogle af de højteknologiske arbejdsredskaber, som den moderne landinspektør benytter
Flyvende flamingo med et digitalkamera.

Den betegnelse giver landinspektør og direktør Jens-Peter Lund fra Spotland Surveyors de droner, som gennem de seneste år har sendt ny energi og overblik ind i landinspektørfaget.

Ikke alle benytter dem, men de virksomheder, der er gået i luften, har set mulighederne for en detaljeret fotografering af landområder, da dronerne ofte arbejder meget tæt på jordoverfladen.

Flere kurser for landinspektører er dukket op, blandt andet i regi af Den Danske Landinspektørforening, hvor underviser og i brug af dronerne, Jesper Falk, sektionsleder i Cowi, siger:

- Det er vigtigt at kunne rykke hurtigt ud, når en kunde har brug for hjælp. Derfor er det vigtigt at få uddannet dronepiloter, som fra lokale kontorer hurtigt kan komme ud til kunden og det sted, der skal overflyves og fotograferes.

De data, der indsamles via en droneoverflyvning, forudsætter en efterbehandling, der kræver grundlæggende kendskab til teori om fotogrammetri, tilrettelæggelse af flyvning samt indgående kendskab til brug af den software og hardware, der benyttes til efterbehandling af de indsamlede observationer.

Kurserne har, som Den Danske Landinspektørforening skriver, “til formål at give kursusdeltagerne et indblik i ovenstående emneområder og sikre, at de data, der videreformidles fra en droneflyvning, sker på en faglig forsvarlig måde."

Kurserne i droneflyvning indeholder blandt andet undervisning i flyvehøjde, optagelsesbetingelser, flyveområder i forhold til lovgivning samt undervisning i flytyper, dronestyring og kamerastyring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078