Svenske arkitekter misunder danske
I denne uge har Business Arena samlet over 1400 personer fra den svenske ejendoms- og byggebranche til to seminarer i Malmø og Gøteborg. I Malmø løftede stadsarkitekt Ingemar Gråhamn sløret for kommunens arbejde med byens nye arkitekturpolitik
En øget opdeling
Social bæredygtighed
Arkitekturpolitik på vej
- At der sker noget, svarede Ingemar Gråhamn, Malmøs stadsarkitekt, da han forleden på Business Arena, for en bred del af byggebranchen, blev spurgt, hvad der er det mest spændende ved hans job og Malmøs udvikling. Det er svært at være uenig. I løbet af de to seneste årtier har Malmø gennemgået en imponerende udvikling. I dag er Malmø en af Sveriges hurtigst voksende byer, hvor ufattelige 50 procent af indbyggerne er under 35 år. Så ja, der er gang i Malmø, hvilket de mange danske arkitektprojekter også vidner om det er efterhånden svært at bevæge sig rundt i det nye Malmø uden at støde på et dansk fingeraftryk. Men det er vigtigt, at man ikke hviler på laurbærrene. - Malmø oplever, ligesom andre storbyer i den vestlige verden, en øget opdeling, siger Daniel Bergstrand, programansvarlig for Business Arena. - OECD peger på, at der i Sverige opstår øgede økonomiske og sociale kløfter mellem indbyggerne. Det svenske samfund lukrerer på, at de unge ser positivt på fremtiden og tror på, at de får et arbejde og egen bolig. I takt med at de offentlige ressourcer bliver mindre, er det vigtigt, at erhvervslivet også engagerer sig forebyggende i sociale spørgsmål. Det bekræfter oplægsholderne på Business Arena, at de gør, tilføjer han. Til efteråret er der valg i Sverige og Daniel Bergstrand er ikke i tvivl om, hvad det bliver et af de centrale spørgsmål. - I Sverige har man talt om boliger i mange år, men jeg tror aldrig, spørgsmålet har været varmere. Det plejer ikke at være et stort valgtema, da politikkerne ser det som et følsomt emne, men muligvis bliver det anderledes i år. Efterfølgende går der nok, som altid, et stykke tid, inden vi ser en række geniale tiltag, som virkelig får effekt i form af masser af nye boliger til mennesker med lav købekraft, siger Daniel Bergstrand. Fra Malmø kommunes side arbejder man med social og økonomisk bæredygtighed. - Med BO 01 tog vi for alvor fat om de miljømæssige aspekter af bæredygtighed med blandt andet affaldshåndtering og grønne tage, fortæller Christer Larsson, Stadbyggnadsdirektør, i en pause mellem to oplæg. - Så med hensyn til miljømæssig bæredygtighed er vi kommet rigtigt langt. Nu tager vi for alvor tager fat på de sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed. - Byen sætter mennesker i centrum, og kommunen anvender den fysiske planlægning som et redskab til at nedbryde den sociale separation. Vi nedbryder barrierer, skaber sammenhæng på kryds og tværs af byen, udvikler inkluderende mødesteder og anvender lokaliseringsstrategier som socialt og økonomisk bæredygtighedsredskab, fortsætter Christer Larsson. Det indebærer blandt andet, at man placerer en række attraktive byggerier eller faciliteter i områder, der trænger til et socialt og økonomisk løft. Sent på eftermiddagen holdt stadsarkitekt Ingemar Gråhamn et oplæg om, hvordan arkitektur kan opgradere en by. Han løftede også sløret for Malmøs arkitekturpolitik, som lige nu er under politisk behandling. "Arkitekturstad Malmø" tager udgangspunkt i byen, huset og rummet og kædes sammen med funktion, form og fremtid. Det har resulteret i ni teser om arkitektur, der vil udstikke rammerne for den fysiske udvikling af Malmø. Ingemar Gråhamn roste desuden den danske regerings arkitekturpolitik, som han mener løfter hele den danske arkitekturbranche og anerkender dens samfundsmæssige betydning. Kontorchef i Whites Malmø afdeling, Alexandra Hagen, gav eksempler på, hvordan arkitektur skaber merværdi. - Forskningsanlægget ESS i Lund medfører, at hele byen skal udvikles for at stå attraktivt i konkurrencen om at tiltrække verdens bedste forskere, sagde Alexandra Hagen, som også fremhævede den danske arkitekturpolitik som et vigtigt arbejde. Hun ser vores nationale arkitekturpolitik som udtryk for, at man i Danmark tager arkitekturen og arkitekterne alvorligt. I hendes øjne har danske arkitekter meget mere magt, er med i hele processen og bliver anerkendt for den merværdi, de skaber. I modsætning til Sverige, hvor arkitekterne på et tidligt tidspunkt kobles af projektet. Derfor er det ikke underligt, at danske arkitekter har fremgang over hele verden, sagde hun. Heidi Avellan, politisk redaktør for Sydsvenskan, opsummerede den vibrerende stemning, der var på Business Arena: - At sige, at Malmø har en spirende selvtillid, er årets understatement. Mon ikke danske arkitekter og rådgivere også i de kommende år bør holde godt øje med, hvad der sker på den anden side af sundet?