Silkeborg Kommune har nu godkendt planerne for opførelse af 24 almene lejligheder og 16 almene rækkehuse i den nordlige del af Silkeborg. I forbindelse med de 40 nye almene boliger opføres også cirka 830 kvm kontor- og butikslokaler. Der forventes byggestart inden udgangen af 2014.
De almene boliger opføres i totalentreprise af NRE Denmark A/S for AAB Silkeborg og Silkeborg Boligselskab. NRE Denmark er selv investor på erhvervsdelen.
Årstiderne Arkitekter A/S er skitserende arkitekter, Laban Arkitekter A/S er projekterende arkitekter, og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S er ingeniør på projektet.