23948sdkhjf

Kun til kanten

Der kan være fornuft i at køre den finansielle politik tættere til kanten.

Det kan være med til at sætte mere gang i erhvervslivet, og skabe noget beskæftigelse. Men det kræver i det aktuelle tilfælde for Danmarks vedkommende, at der kommer en vækst udefra som følge af et opsving.

Det er sådan set indregnet i den økonomiske politik. Og her er det så, at bliver lidt betænkeligt, for har man så ikke i virksomheden spillet sig et kort af hænde? For så er man jo netop afhængig af, at der kommer en positiv påvirkning udefra.

Derfor er det lidt skræmmende, at statsminister Helle Thorning Schmidts åbningstale i Folketinget i går ikke beskæftigede sig med erhvervspolitik. Det er netop hvad der er brug for i en situation, hvor vi på trods af en positiv betalingsbalance kan havne i en situation, hvor vi får et pænt underskud på statens finanser. Vi kan endda komme i en situation, hvor vi er nødt til at indføre visse foranstaltninger, så vi undgår indgreb fra EU.

Det er ikke smart. Så har man fra regeringens hold løsnet skruen for meget. Men det er den gamle sang om offentlige udgifter, som er alt for høje, og som ikke skaber noget overskud i sig selv.

Der er brug for mådehold i den offentlige sektor, som i stedet får lov at vokse og vokse. Pengene og kræfterne skulle i stedet bruges til at fremme erhvervslivet, så vi igen kan få gang i produktionen, og skabe den vækst, vi har brug for. Uden vækst i økonomien er der ikke grundlag for at bruge endnu flere offentlige kroner.

Det kan ske med yderligere lovforenkling, og en masse andre tiltag. Men fakta er, at balancen mellem den offentlige og den private sektor er blevet skæv. Der er for få til at betale for hele det store offentlige menageri.

Set fra byggeriets synspunkt, er det da fint med nogle offentlige byggeordrer, men set fra samfundets side, mangler vi fortsat helt det private byggeri, der kan skabe et øget skattegrundlag, som igen giver vækst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08