23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regeringen indgår aftale om autorisationsloven

Regeringen er nået til enighed med Venstre, SF og Liberal Alliance om en ny autorisationslov. Delautorisationer fastholdes

Målet er øget konkurrence og færre administrative byrder for virksomhederne på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet med den nye autorisationslov, som regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance netop har indgået en aftale om.

Med den nye autorisationslov vil flere virksomheder fremover kunne udføre opgaver fra start til slut.

- Jeg er glad for, at vi nu får en moderne og fleksibel autorisationslov. Loven vil øge konkurrencen, og lette virksomhedernes administrative byrder betydeligt, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en kommentar.

Delt byggebranche

Der har været stor debat i bygge- og anlægsbranchen om den nye lov. Det springende punkt har blandt andet været muligheden for delautorisationer, som installatørvirksomhedernes organisation, Tekniq, er voldsomt imod, mens Dansk Byggeri og DI Byg på den anden side er for.

Og delautorisationer fastholdes.

Den nye lov viderefører således de autorisationstyper, der er i dag. Men som noget nyt indføres der mulighed for, at en virksomhed kan få en delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvs-området, nemlig el i boliger, vand og afløb i boliger og solcelleinstallation.

- Med den nye lov gør vi det samtidig muligt for eksempel for en murer at efteruddanne sig til også at kunne udføre simpelt vvs-arbejde. Jeg forventer, at forbrugerne vil opleve færre arbejdsskift og lavere priser i forbindelse med et byggeprojekt, siger Henrik Sass Larsen.

Nye uddannelser

Delautorisationerne suppleres desuden med nye uddannelsesmuligheder inden for håndværksfagene, så faglærte på kortere tid kan tilegne sig nye kompetencer og bestå en autorisationsprøve inden for et afgrænset område.

Den nye autorisationslov udspringer af regeringens konkurrencepolitiske udspil, ligesom en modernisering af området også er en del af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen

Loven forventes vedtaget senest i midten af april og træder i kraft den 2. juni i år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|