23948sdkhjf

Tre metoder kan gøre vejene mere sikre

Uafhængige vejinspektioner, mere forskning i nær-ved-ulykker og et trafiksikkerhedspant, der belønner kommuner økonomisk, når de nedbringer ulykker på vejene. Det er tre metoder, der ifølge Brancheforeningen Sikre Veje kan øge vejsikkerheden i Danmark
Trafikulykker er dyre for samfundet. Det er derfor en god investering at gøre vores veje mere sikre at færdes på.

Det mener brancheforeningen Sikre Veje, der med et nyt debatoplæg vil sparke gang i debatten om trafiksikkerhed.

Helt konkret har Sikre Veje udarbejdet tre metoder, som kan øge vejsikkerheden i Danmark.

Den første metode er et såkaldt trafiksikkerhedspant, som er en ordning, hvor kommuner og Vejdirektoratet bliver belønnet økonomisk, når de nedbringer antallet af trafikulykker gennem initiativer til mere sikre veje.

- Vi skal have en tilgang til trafiksikkerhed, hvor man ikke bare ser på antallet af skader et bestemt sted. Her vil et trafiksikkerhedspant være en fordel, fordi det giver et incitament til at tænke samfundsmæssigt. På den måde kan man kombinere den forebyggende indsats og ulykker. Som det er i dag er der ikke noget incitament til at gøre en ekstra indsats for trafiksikkerheden ud over, at man vil beskytte sine borgere, siger Michael Stisen, formand for Sikre Veje.

Hos FDM, er afdelingschef Torben Lund Kusk positiv over for idéen om et trafiksikkerhedspant.

- Det er en frisk tanke. Vi hører fra mange kommuner, at de nøjes med at lappe vejene, fordi der ikke er økonomi til andet. Der er ingen tvivl om, at økonomien i kommunerne er stram, og derfor står den usynlige del af færdselssikkerheden - autoværn, skilte, vejtræer og striber - lavt på dagsordenen. Ideen om et pant er derfor meget god, fordi det vil give kommunerne at klart incitament, siger han.

Inspektioner

Et andet forslag omhandler uafhængig inspektion af vejene. Her foreslår Sikre Veje, at uafhængige vejinspektører foretager uanmeldte eftersyn af veje og udpeger de steder, hvor sikkerheden er utilstrækkelig.

- I dag laver kommunerne selv deres trafiksikkerhedseftersyn. Her er det klogt, at der kommer uvildige øjne på kommunernes vejnet i forhold til trafiksikkerheden. Det vil være gavnligt både for kommunerne og borgerne at have en udefra, der foretager uanmeldte inspektioner. Derfor håber vi, at det her vil skabe debat og sætte en diskussion i gang både lokalt, regionalt og samfundsmæssigt. Det er det vigtigste, for at vi kan få en øget indsats og mere proaktiv tilgang, siger Michael Stisen, formand for Sikre Veje.

Nær-ved-ulykker

Den sidste ting, som Sikre Veje foreslår er, at der fremover bliver forsket mere i de såkaldte nær-ved-ulykker, da vi derved vil få et bedre grundlag for at identificere, hvor ulykker kan ske. Det er ifølge Sikre Veje et vigtigt forslag, hvis vi skal ned på højst 120 dræbte og 2000 skadede i trafikken om året, som er Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2020.

- Det er altid vigtigt at lære om ulykker. Der er også meget læring i de ulykker, der næsten opstår, og det er mindst ligeså vigtigt i arbejdet med at forebygge at forske i dem, som det er at forske i ulykker, siger Michael Stisen.

Også her bakker FDM op.

- Det er et meget logisk forslag. Antallet af ulykker er heldigvis faldende, men hvis vi skal ned på højst 120 i 2010, så er ideen om at forske i nær-ved-ulykker god, for her kan man samle viden om situationer, hvor det kunne have gået galt. Vi mener, det er værd at se nærmere på særligt to kategorier - ulykker på landevejene og ulykker, hvor bløde trafikanter er involveret, siger Torben Lund Kusk.

Gode pointer

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er chefkonsulent i Teknik og Miljø, Nikolaj Sveistrup, positiv over for initiativet.

- Pointerne er gode nok, vi skal naturligvis forebygge, så meget vi kan. Det er vi i KL enige i. Det er fint Sikre Veje bringer det på banen, for det er vigtigt at holde fast i indsatsen for en god trafiksikkerhed, trods de store fremskridt vi har set de senere år. Men der er nogle klassiske problemer med forslagene. Hvem skal eksempelvis finansiere det? Hvis det er meningen, at kommunerne skal rette op, hver gang en inspektør har påpeget et problem, så skal der følge penge med. Jeg kan bedre lide, som vi gør det i dag med puljer, hvor kommunerne eksempelvis kan søge penge til at udbedre sorte pletter. Med hensyn til indsamling af data, så er der altid et behov for at få flere data ind, for eksempel registreringer fra skadestuerne, siger han.

Nikolaj Sveistrup tilføjer desuden, at i kommunerne fungerer borgerne i dag i høj grad som observatører, der henvender sig, hvis der er mangler på vejene.

Forslagene bliver en del af den tredje store trafiksikkerhedsmesse, som begynder i morgen i København.

Det er Danmarks største fagmesse for trafiksikkerhed og der udstilles løsninger og produkter, der kan bidrage til at øge sikkerheden på de danske veje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094