23948sdkhjf

Miljøet skæpper i kassen

Diskussionen om miljøtiltag kan nu blive det næste, som revisorerne og politikerne falder over, fordi man har fundet ud af, at der er brugt et par mia. kroner på faunapassager, støjskærme og meget andet i forbindelse med anlægsprojekter. Og beløbet kan godt være højere.

De borgerlige vil nu have kigget det hele efter, og der er nok også grund til at være lidt kritiske overfor nogle af de løsninger, der er fundet, og som ganske givet i visse tilfælde har været dyre.

Set med bygge- og anlægsbranchens øjne er det dog fornuftigt nok at tage hensyn til miljøet. Ikke alene skæpper det i kassen med flere og udvidede projekter, når miljøhensynet kommer ind i billedet, men faktuelt er disse tiltag jo også lavet for at gavne naturen og vore omgivelser.

Når det så er tilkendegivet, kan det nok også have sin rimelighed, at man med “controller-øjne" eller bogholderbriller om man vil, kigger området lidt efter i sømmene.

Men når vi i denne tid, hvor vi gerne vil beskytte naturen, og samtidig gerne vil investere i fremtiden med store infrastrukturprojekter over og i jorden, så er vi også nødt til at tage et skyldigt hensyn til naturen. Og det hensyn koster penge.

Der er sagt og skrevet mangt og meget om frøer, spidsmus, snæblen i Sønderjylland og mange andre projekter, hvor dyrene skulle have en chance for at overleve.

En motorvej er immervæk et voldsomt indgreb i naturen, og dyrene har ingen chance, når de først står på selve kørebanen. Derfor er faunapassager nødvendige.

Men det kan jo godt være, at der har været for lidt konkurrence på faunapassager, som dermed måske har fået lov at vokse sig for dyre.

Så med andre ord har det sin pris at skabe bæredygtighed i naturen med de store indgreb vi foretager, men det ville også være et fattigt land uden natur eller dyr i landskabet. Der er tale om en delikat balance mellem hensyn til naturen og hensyn til menneskets fremskridt. Men der er en pris, og dén kan altid diskuteres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093