Et rødt blålys
Når regeringen lancerer vækstplaner, kan det hele ende med at blive et stort blålys - eller snarere et rødt lys, for der er ganske enkelt ikke råd til at gøre noget alvorligt ved det, for pengene er brugt.
Dermed nærmer vi os atter EU’s grænse for underskuddets maksimale størrelse svarende til tre procent af BNP. Viser det sig så, at regeringens mål og forventning til en vækst i BNP på to procent i 2015, ikke holder, så har vi balladen. Reelt kan vi risikere igen at blive sat under administration.
Det er selvfølgelig meget godt, at regeringen gerne vil skabe vækst. Men det er et helt andet sted, der skal tages fat. Den vækstplan vi har set, er slet ikke nok til at gøre noget alvorligt ved det. Årsagen til det store underskud skal ses et helt andet sted, nemlig, i at vi har alt for mange mennesker, der lønnes af det offentlige, eller som er på overførselsindkomst. Der er med andre ord alt for få til at generere de nødvendige indtægter for, at forretningen Danmark kan løbe rundt. Hvis vi ikke hele tiden skal balancere på en knivsæg i forhold til at blive sat under administration, så skal vores private produktion sættes i vejret. Det sker kun ved, at vi så at sige sænker vandstanden (læs: velstanden, red) i det badekar, som vort land udgør i europæisk sammenhæng. Det er ikke en populær sætning at fyre af, især ikke for politikere, der gerne vil føre sig frem til sejr i en valgkamp som vi jo skal regne med kommer inden for det næste års tid.
Men det er ikke desto mindre på tide, at der bliver gjort op med de alt for høje offentlige udgifter. De er ikke kun skabt af den siddende regering, men også af de forrige.
Alt for mange er for eksempel på efterløn. En seriøs liberalisering af arbejdsmarkedet, sådan at det igen kan betale sig at tage arbejde på deltid eller nedsat tid, vil gøre hele arbejdsmarkedet mere fleksibelt, og flere vil igen kunne forsørge sig selv og dermed bidrage positivt til statskassen. Bare for at tage et enkelt eksempel.
