Kreative veje til Danmark i arbejde
Udfordringer for dansk økonomi mod 2020, hedder regeringens nye strategioplæg. Dagens kronikør læser det med arkitektbriller
Tænk engang tilbage på 2004 og sammenlign med i dag. Realkreditten var lige blevet liberaliseret, der var godt gang i både byggeriet og økonomien i det hele taget, friværdi var hastigt på vej frem i den offentlige bevidsthed, mens begrebet finanskrise var en sag for specialister, der beskæftigede sig med fortiden eller med fjerne lande.
Hvor jeg vil hen med det – jo, jeg vil nærme mig regeringens nye stort anlagte strategi "Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020" som lige er blevet offentliggjort. Der er tale om 124 taltunge finansministerielle sider som kommer til at præge den politiske debat de kommende måneder.
Kreative erhverv
Oplægget er både møntet på folketingets partier og på arbejdsmarkedets parter, som om kort tid indkaldes til trepartsforhandlinger. Her går regeringen efter en aftale, som kan bane vej for en højere aftalt arbejdstid i Danmark. Regeringen holder dermed fast i et centralt element i det forslag til alternativ økonomisk politik, som S og SF gik til valg på under titlen Fair Løsning.
På den politiske front går regeringen efter en skattereform, der sænker skatten på arbejde samt på reformer der kan mindske antallet af modtagere af overførselsindkomst. I øvrigt står der meget om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor, om produktivitet og om uddannelse. Der står overraskende lidt om grøn omstilling – her forlader regeringen sig på den energiaftale som netop er indgået samt på en klimaplan og en plan for den danske natur, som er på vej.
Produktivitetsudviklingen er parkeret i en kommission, ny vækst og nye arbejdspladser håndteres med en række såkaldte vækstteams, herunder et der ser på kreative erhverv og design. Indimellem bliver prosaen så luftig at man næsten mister vejret: "Regeringen vil arbejde for at de offentlige servicetilbud og ydelser tilrettelægges på en klogere måde" og det lyder i hvert fald mere tiltrækkende end det modsatte.
Håndterlige udbud
En "gennemgribende modernisering af den offentlige sektor" lyder måske tilforladelig, men når "målet er at frigøre mindst fem mia. kroner frem mod 2020" kan man komme lidt i tvivl om ordet modernisering nu også er det mest dækkende.
Læst med arkitektbriller lyder det ildevarslende at regeringen vil arbejde for "at EU-Kommissionens direktiv om offentlige indkøb samt den efterfølgende implementering i dansk ret udformes på en måde, som begrænser transaktionsomkostningerne for både virksomheder og offentlige myndigheder mest muligt. Samtidig vil regeringen undersøge, hvordan klagesystemet for udbud tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.".
Mere håndterlige offentlige udbud ville være skønt, men de senere år er udviklingen i praksis gået den stik modsatte vej: Det er blevet tungere, dyrere og mere bureaukratisk at byde på offentlige opgaver. I praksis bruger de offentlige indkøbere ofte deres købermagt til at presse leverandører som for eksempel arkitektvirksomheder. Her er mere brug for radikale forandringer end for såkaldte moderniseringer.
