Sygehuse udfordrer gamle vaner
Er Danmarks nye store sygehuse på ret kurs? I byggebranchen spørger man, om der er styr på de mange mia. til nybyggeriet. MT Højgaard ser tendens til, at man gør, som man plejer og efterlyser derfor mere videndeling
I den seneste tid er der i flere tilfælde blevet sået tvivl.
Og det sker samtidigt med, at udbud i milliardklassen er i gang, og endnu flere er på vej.
Entreprisekontrakterne skal på plads, men hvad sker der, når rådgiver og bygherre møder entreprenør – og når projekterne skal realiseres i et risikofyldt marked?
Først blev der sået tvivl om, hvorvidt Universitetshospitalet i Aarhus måtte skære en etage væk, og senest blev Region Syddanmark indklaget for Klagenævnet for Udbud vedrørende udbuddet af et nyt psykiatrisk sygehus i Vejle.
For sent på banen
Jesper T. Harrishøj er kunde- og markedsdirektør hos MT Højgaard og har ansvaret for salg, marketing og tilbudssupport på tværs af virksomheden. Han har været tre år i MT Højgaard og har i de år haft fokus på blandt andet øget samarbejdet i branchen.
Og det bliver der brug for.
- Der er ingen grund til at pege fingre af nogen i den overordnede planlægning af de nye supersygehuse, men jeg kan konstatere, at vi som entreprenører kommer sent ind i processerne, og det synes jeg er ærgerligt, siger Jesper T. Harrishøj til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Der i dag meget fokus på laveste pris, og vi har i MT Højgaard ramt prisen på de første udbud, så det er ikke, fordi vi klynker. Men med den megen fokus på at ramme laveste pris, er der risiko for, at vores bygherre afskærer sig fra at få den optimale ydelse, det vil sige, at man ikke får det fulde udbytte af entreprenørens viden og erfaring.
Jesper Harrishøj kalder det med en del ironi “en klassiker" at man inddrager byggespecialisterne for sent i ellers ambitiøse projekter.
- Vi støtter naturligvis god flot arkitektur med et godt indeklima og funktionel sygehusindretning, men det skal være bygbart.
Og her halter det ofte, ifølge Jesper Harrishøj:
- Der spildes meget tid på at sikre bygbarheden, når vi først overtager projekterne når de er færdigprojekterede. Tag noget så lavpraktisk som kollisionstjek, at rørføring ikke støder sammen med for eksempel betonelementer eller søjler. Det burde være elimineret tidligt i processen, men det er ikke desto mindre noget, vi ofte støder på meget sent, og som koster tid og penge. Derfor kan vi konkret optimere tidsplan ved at blive inddraget tidligere, påpeger han,
- Ved at optimere flowet på byggepladsen, får vi mulighed for at verificere mængder, optimere leveringstider og vi kan minimere forskellige former for risici. Jo mere vi ved, jo mindre skal vi sætte af til uforudsete udgifter. Og det er til fordel for alle, siger MT Højgaards direktør.
Jesper Harrishøj tilføjer, at tendensen til at involvere entreprenør og ingeniør tidligere i projekteringsfasen er ved at tegne sig i det private byggeri.
- Vi har også set gode eksempler fra offentlige byggerier og offentligt støttede boligselskaber, der bevæger sig mod bedre udbud, men vi har ikke set det ske på sygehusprojekterne endnu, siger han.
Styrk digitalisering
Hos entreprenøren er der et stort ønske om at undgå tab af produktivitet i branchen. Og det sker ifølge Jesper Harrishøj blandt andet med mere videndeling:
- Vejen mod langt bedre driftsbudgetter i de bygninger, der udbydes, er tidligere involvering af byggeriets aktører. Og så skal der styr på digitaliseringen. Bruger man ikke BIM (Bygnings Informations Modeller, red.) og deler viden mellem spillerne, så går der produktivitet tabt, hver gang du overdrager. Jeg skyder ikke på nogen, men efterlyser, at branchen bliver bedre til at dele viden. Teknikken, erfaringerne og viljen er til stede, så jeg er trods alt optimist, siger han.
Behov for noget nyt
Nogle af de spørgsmål, der melder sig blandt supersygehusenes planlæggere er, om tiden er løbet fra standardkontrakter.
Ifølge Licitationens oplysninger efterlyser flere og flere af sygehusbyggeriernes aktører, i flere led, at nogen vil begynde at tænke ud af de traditionelle systemer.
Advokat Christian Molt Wengel, advokat og partner hos Molt Wengel Advokatpartnerselskab, har speciale i entrepriseret og indblik i entreprenørernes udfordringer i forbindelse med de store sygehusbyggerier. Han siger:
- Mange rådgivere er kommet på deres livs opgave. De skal projektere byggerier, der tager ti år eller mere. Og det vil være svært for de fleste at overskue så mange år frem. Derfor har det vist sig svært at projektere i bund. Og derfor oplever vi som advokater unødvendige konflikter, der involverer meget store beløb. Der bliver brugt unødigt mange penge på konflikter, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Christian Molt Wengel påpeger det problematiske i, at de nuværende kontraktformer for de fleste sygehusbyggerier efterlader aktørerne med de klassiske entrepriseformer.
- Og det strider mod ånden i de nye byggerier, der netop skal være fremtidssikrede og innovative, det vil sige byggerier, som man ikke har set før. Det er nemt at gemme sig bag en standardkontrakter, for så har man sin ryg fri, men så sker der heller ikke noget nyt, siger han.
Christain Molt Wengel oplever fortsat, at mange taler om de problemer og udfordringer og derfor bruger gammelkendte metoder.
- Men tingene skulle jo gerne flytte sig, siger han.
Ikke universelt svar
Men når teori møder virkeligheden bliver alle pressede.
Søren Kaae Overgaard, Byggechef, Det Nye Universitetshospital Aarhus:
- Nogle af de valg, bygherrerne træffer, skal findes i tidligere erfaringer. Nogle af dem dårlige. Hvis der fandtes et universelt og genialt svar på, hvad vi skulle gøre, havde vi nok fundet det. Men med disse sygehuse, som vi aldrig har bygget før med de ambitioner, er det tydeligt, at alle medvirkendes kompetencer bliver presset til det yderste. Det vi bygger, er ikke set før, og vi bør se på nye samarbejdsformer. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi kan inddrage kompetencer hos rådgiver og entreprenører på de rigtige tidspunkter. Uden at vi som bygherrer kommer til at stå i en træls situation, siger Søren Kaae til Licitationen.
En træls situation kunne være det, som flere bygherrer gennem historien nok har stået i, nemlig, at “gifter" man sig med en entreprenør, kommer man måske til at betale for dyrt.
- Men entreprenøren vil også gerne indhente priser tidligere. Derfor bør der være plads til at diskutere, om vi ved at gå måske to procent op i pris til gengæld kan sikre os, at resten af forløbet bliver optimeret, og dermed spare penge i sidste ende, siger Søren Kaae Overgaard. Han tilføjer:
- Med så store projekter som supersygehusene er det grænsende mod det umulige at få alle streger med fra rådgivernes side. Den ene part kan ikke vide alt. Derfor er det værd at diskutere et større ejerskab fra entreprenørens side, så man kan sikre prisen bedre, siger Søren Kaae, der fuldt erkender, at de 40 mia. kroner, som er afsat til sygehusbyggerierne, kan afstedkomme en del nervøsitet, der betyder, at man fastholder de kendte måder at agere på.
- Problemer er, at de kendte måder at samarbejde i byggebranchen desværre ikke altid gik, som det skulle, siger han.
