En ægte skattereform
Mange regeringer har gennem årene forsøgt sig i den disciplin, men det ender næsten hver gang i ingen ting. Sådan gik det for den sidste regering, og meget tyder på, at det også går sådan for den nuværende. Reelt flyttes der rundt på så lidt, at ordet "reform" nærmest er at betragte som falsk markedsføring". Politikerne mangler tilsyneladende mod til at reformere i en sådan grad, at det virkelig kan mærkes af borgerne.
Der burde ellers være basis for en effektiv finansiering af en skattereform med reelle lettelser i indkomstskatten. Det ville såmænd kun kræve minimale besparelser i størrelsesordenen 30 mia. kr. kroner ud af offentlige budgetter, der runder 1.000 mia. kr., altså cirka tre procent.
Stil en privat virksomhed over for den opgave at spare tre procent, og det foregår uden de helt store problemer. Men når det er den offentlige sektor, der skal spare, er der nærmest tale om katastrofestemning, og ord som massakre på velfærdssamfundet kommer automatisk i brug.
Men lad os nu forestille os, at regeringen lagde op til, at topskatten reelt blev en "millionærskat", altså en skattesats der kun rammer de højeste indkomster på over én mio. kr. Så ville politikerne kunne forklare vælgerne, at de sikrer, at de højeste indkomster, "de bredeste skuldre", bærer deres del af omkostningerne ved velfærdssamfundet. Der ville såmænd fortsat være tale om en misundelseskat, men skatteborgerne som helhed ville sikkert finde det rimeligt. Det rammer jo ikke dem selv.
Samtidig kunne en skattereform passende indføre den svenske boligfradragsordning, så man virkelig kunne sætte gang i både byggesektoren og den øvrige servicesektor.
En "millionærskat" og en "svensk" fradragsordning ville for alvor sætte gang i hjulene og dermed sætte gang i den vækst i det private erhvervsliv, vi har så hårdt brug for.
Vi kender kun alt for godt de politiske rygmarvsargumenter med krav om finansiering "krone for krone". Men kendsgerningen er, at en skattereform, der virkelig lader danskerne beholde en langt større del af deres arbejdsindkomst, vil medføre en række dynamiske effekter i form af øget arbejdsindsats, med deraf følgende højere skatte- og afgiftsindtægter for staten og råderum til et privat forbrug, der skaber arbejdspladser. Det er på tide at give de dynamiske effekter en chance for at skabe et mere dynamisk Danmark.
Vi har før skabt velstand ved nytænkning. Vi kan gøre det igen, hvis det denne gang er politikerne, der bare for én gang skyld tør være visionære og tænke i nye baner.
