23948sdkhjf

Vandt nyt udbud fra Vejdirektoratet med laveste pris

Guide-Lines har vundet nyt stort udbud fra Vejdirektoratet om nymarkering på statsveje
Mens Guide-Lines har mistet tre kontrakter fra Vejdirektoratet, har kørebaneafmærkningsfirmaet vundet fem nye kontrakter i det netop afsluttede store udbud “Samlet Vedligehold 2013".

Arbejderne omfatter nymarkering, og tildelingskriteriet havde Vejdirektoratet fastsat til laveste pris.

- Vi kører efter de EU-udbudsregler, der er, og hvis man opfylder udbudsbetingelserne, og man har den billigste pris, så er man konditionsmæssig og får tildelt en kontrakt. Vi har intet belæg for eller nogen dokumentation for, at Guide-lines ikke kan vinde de nye entrepriser. Vi har nogle erfaringer fra tidligere, hvor vi har sat dem af, siger drifts- og vedligeholdelseschef i Anlæg og Drift i Vejdirektoratet Michael Ebbesen og fortsætter:

- De tidligere kontrakter omhandlede en lidt anden type arbejder. Det drejede sig om genmarkering, hvor det seneste udbud omhandler nymarkering. Vores forventning er, at der leveres i overensstemmelse med kontrakterne.

Stor prisforskel

Guide-Lines’ tilbud for de fem delaftaler i det store vedligeholdelsesudbud, som dækker hele landet, ligger væsentligt under de øvrige tilbudgiveres bud - både når man kigger på enkelttilbuddene, og når man kigger på det samlede tilbud for alle fem entrepriser med rabat.

Guide-Lines har vundet kontrakterne med en samlet pris på 20.760.980,50 kroner, og er dermed 35,3 procent billigere end den eneste anden aktør, der gav bud på den samlede pakke, nemlig Dansk Vejmarkeringskonsortium, som tilbød at udføre arbejderne i hele landet til 32.102.860 kroner. Bygherreoverslaget lå på mellem 32 og 37 mio. kroner.

Eurostar, som har budt sammen med LKF Vejmarkering i konsortiet Dansk Vejmarkeringskonsortium, undrer sig over, at Guide-Lines har kunnet byde ind med priser, der ligger så langt fra de øvrige tilbudsgiveres.

- Vores tilbud er et udtryk for, hvad vi mener det koster at levere den service, som Vejdirektoratet forventer. Den pris, vi har tilbudt, mener vi viser, hvor billigt arbejdet kan udføres. Derfor er vi ret chokerede over den prisdifference, der var ved licitationen, siger Jesper Wraae-Bess, adm. direktør i Eurostar.

Lemminkäinen, som var den sidste tilbudsgiver på vedligeholdelsesudbuddets kørebaneafmærkningsdel - med tilbud på to af entrepriserne - ønsker ikke at kommentere sagen.

Direktør i Guide-Lines Jesper Sørensen har ikke ønsket at kommentere sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094