23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

SKOV - FAVRSKOV: Naturstyrelsen har på baggrund af nye finansieringsmuligheder for offentlig skovrejsning rettet henvendelse til Favrskov Kommune med forslag til nyt skovrejsningsområde syd for Grundfør, nord for Søften og øst for Hinnerup. Skovrejsningen planlægges gennemført som et samarbejde mellem Naturstyrelsen (staten), vandværkerne og Favrskov Kommune.

Naturstyrelsen vil i samarbejde med kommunen aftale, hvordan skovrejsningsområdet skal indrettes med stier, rekreative faciliteter, hundeskov mv. De bynære landskaber og skovarealer kan indrettes således, at der skabes mulighed for frilufts- og idrætsoplevelser i området. Der kan i kommende skov og landskabsrum for eksempel indrettes løbe- og cykelruter, hundeskov, ridestier, lege- og motionspladser mv.

Favrskov Byråd har sagen til behandling på sit møde i dag, og byrådet opfordres til at principgodkende, at Teknik og Kultur arbejder videre sammen med Naturstyrelsen og Hinnerup Vandværk om skovrejsning ved Grundfør.

Økonomien i det samlede skovrejsningsprojekt udgør op til 33,5 mio. kroner.

TORV - ODDER: Nu skal Polititorvet i Odder renoveres. Odder Byråd har afsat 8,5 mio. kroner til renoveringen af pladsen.

Odder Kommune har arbejdet med planerne om at at renovere Polititorvet siden begyndelsen af 2009, og nu skal planen så realiseres. Projektet har blandt andet afventet en afklaring af ejerforholdene for den gamle politistation.

Efter at dette er faldet på plads, kunne der laves lokalplan for området, og nu har byrådet bevilget pengene til anlægsarbejdet, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Det er ikke det oprindelige projekt fra 2009, der bliver realiseret. I samråd med projektets rådgivere, har forvaltningen vurderet, at det ville koste knapt 10 mio. kroner at realisere det oprindelige projekt, og der er derfor lavet et projekt, der på flere punkter afviger fra dette oplæg. Blandt andet er et element med vandkunst gledet ud, og der er foretaget mindre ændringer i materialevalg. Med ændringerne er budgettet nu i alt 8,5 mio. kroner.

REGION HOVEDSTADEN

STIER - RUDERSDAL: En betragtelig udvidelse af stisystemet ved Sjælsøs vestlige bred er rykket nærmere, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De tre kommuner omkring søen, Rudersdal, Allerød og Hørsholm Kommuner, Naturstyrelsen samt Gentofte Kommune og A/S Nordvand, der ejer søen og en del arealer langs dens bred er nu gået sammen om at realisere stiprojektet. Første skridt vil være at åbne op for en forbindelse langs søen fra dens vestlige endepunkt ved Stenløkken i Birkerød til Sjælsmarkvej i Allerød.

Udbygningen af stisystemet skal ske i etaper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094