Håndværk er iværksat
Det burde næsten ikke engang være nødvendigt at dokumentere det, og det er først når en rapport har fastslået det, at akademikerne også kan forstå det. Men sådan har det nu engang stort set altid været, og naturligvis er der formentligt en undtagelse eller to at finde i samfundet et eller andet sted. Salig Simon Spies er vel en af dem.
Håndværkere og mennesker med en praktisk tilgang til livet og til arbejdslivet, har langt lettere ved at tage en beslutning og omsætte en god idé til virkelighed. Der er ikke nær så mange mellemregninger, og mennesker af dén støbning ser ikke alle risiciene på forhånd, og tager problemerne - eller udfordringerne som de kommer.
Det bør også give os et fingerpraj om, hvilken type af uddannelse, vi skal styrke, når vi gerne vil have flere iværksættere. Og det behøver ikke være i form af en stærk teoretisk baggrund, men måske nogle enkle værktøjer til at komme i gang.
For iværksættere af den rigtige slags har noget på hjerte, som skal ud i form af en skabertrang. Den kvæles, hvis det bliver for teoretisk og besværligt.
Unødigt bureaukrati er en af de hurdler, man som iværksætter skal hen over for overhovedet at komme i gang, og her kunne være en indsats at gøre.
Faktisk har vi et land, hvor det nu er blevet rimeligt nemt at starte en virksomhed. Problemet opstår, når virksomhedne skal overleve. Så er det, at bureaukratiet sætter ind.
Det er al ære og værdighed værd, når et menneske beslutter sig for at starte en virksomhed. Det at man tror på en idé, og tør følge den til dørs, må nødvendigvis afføde respekt. Også i de tilfælde, hvor det viser sig ikke at kunne bære.
Vi skal være bedre til at hjælpe virksomhederne videre, når de er i gang. Det kendetegner en god og stærk virksomhedskultur, og her halter vi lidt bagud, når vi sammenligner os med andre. Kun med stædighed, vedholdenhed og en smule hjælp kan det lykkes at skabe nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser.
