23948sdkhjf

Stærkere byggeri gennem uddannelse

Ny uddannelse skal styrke byggeledelsen på grønlandske byggeprojekter
Indenfor de senere år har Grønlands Selvstyre ved gennemførelsen af flere byggerier og renoveringsopgaver oplevet et stigende antal tilfælde med et utilfredsstillende forløb.

Der er blandt andet konstateret åbenbare problemer med kvaliteten i form af fejl og mangler ved det udførte arbejde, hvilket har ført til ekstra udgifter og forsinkelser.

- En række af disse kvalitetsproblemer menes at kunne henføres til dårlig eller mangelfuld byggeledelse. Medvirkende til dette kan meget vel være, at der hos aktørerne hersker en uens opfattelse af byggeriets og projektets forløb og resultat, forklarer den grønlandske boligminister Siverth K. Heilmann.

Ny analyse

Derfor har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på vegne af det grønlandske selvstyre gennemført en analyse af kvalitetsproblemerne.

Analysen peger på, at der er problemer, som kan afhjælpes ved at styrke de nødvendige kompetencer hos byggesagens forskellige ledere.

SBi og Byggecentrum er derfor gået sammen med selvstyret om at udvikle en tre-dages uddannelse "Ledelse af byggeri i Grønland - opnå færre fejl og mangler, bedre kvalitet, sikre tidsplaner og budgetter der holder!".

- Naalakkersuisut (det grønlandske selvstyre, red.) er overbevist om, at en af vejene frem mod færre fejl og mangler i byggeriet er efteruddannelse og opbygning af kompetencer her i landet. Departementet for Boliger har derfor sammen med Byggecentrum og SBi udviklet dette kursustilbud, og håber at det bliver godt modtaget af byggeriets parter, siger Siverth K. Heilmann.

Ruster deltagere

Uddannelsen ruster deltagerne til at kunne spille en afgørende part i, at fremtidige sager gennemføres med færre fejl og mangler, med bedre kvalitet og med tidsplaner og budgetter, der bliver overholdt for nybyggerier og renoveringsopgaver.

Deltagerne bliver derfor vigtige spillere i arbejdet med at styrke byggeledelsen.

De rustes også til at kunne bidrage til udvikling af en mere konkurrencedygtig byggesektor, som overholder sociale klausuler og et godt arbejdsmiljø, og som fokuserer på en bedre drift og vedligeholdelse af bygninger.

Centrale temaer

Uddannelsen tager fat på de mest aktuelle og centrale temaer i byggesektoren med fokus på byggeledelsen – og giver gennem indlæg, cases, øvelser og drøftelser en praktisk orienteret gennemgang af emnerne. Emnerne er udvalgt på basis af erfaringer og input fra lokale aktører, Selvstyret, SBi’s analyse “Analyse af byggeledelse i Grønland" og tilhørende “Vejledning i styrket byggeledelse i Grønland" samt selvstyrets nye bygherrevejledning.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094