Solafskærmning monteret uden på facaden, som for eksempel metalgitter og markiser, er fortid.
- Godt indeklima kan opnås i helt samme omfang med en ny type solafskærmning, der ligger inde i vinduet, og som er uden de problemer, der typisk kommer fra mekaniske løsninger. Faste og oplukkelige gitre tager lyset og de går i stykker, siger Carsten Schledermann, der er strategic & global accounts executive i virksomheden MicroShade, der arbejder med højteknologiske solafskærmninger.