Fremover bliver cirka 15 procent af Forum Horsens elforbrug dækket af de solceller, der nu dækker bygningens tage og facader. En investering, der ifølge en pressemeddelelse sparer kommunekassen for cirka 200.000 kroner årligt.
De sidste år har Horsens Kommune investeret millioner af kroner i grøn energi i de kommunale bygninger. I februar kom turen til Forum Horsens, der indviede 1.100 kvm solceller på bygningens tag og facader. Solcellerne producerer årligt 134.000 kWh, og det forventes at give en årlig besparelse på cirka 200.000 kroner de næste 25 år.