Treparts spilfægteri
DA slår benhårdt fast, at trepartsdrøftelserne, hvad angår eksempelvis øget arbejdstid, kun kan dreje sig om emner, der kan lovgives om, underforstået at helligdagene er den eneste mulighed.
Og lige så stejlt står fagbevægelsen på, at længere arbejdstid først kan komme på tale, når ledigheden er faldet kraftigt.
Når det kommer til social dumping, der også indgår i trepartsdrøftelserne, tyder meget på, at det er regeringen ikke meget for at komme ind på, for statsministeren forholder sig foreløbig til arbejdstidsspørgsmålet alene. Det varsler ilde, hvis regeringen tror, at 65 mio. kr. til øget kontrol løser det problem. Det er også svært at se, at social dumping kan blive et emne for trepartsforhandlingerne, når DA på forhånd udelukker at diskutere spørgsmål, der er overenskomstdækkede.
Det betyder så samtidig, at DA lukker for diskussionen om den betalte frokostpause for cirka 640.000 offentligt ansatte svarende til 1.600.000 arbejdstimer om ugen eller cirka 40.000 stillinger; sikkert til stor tilfredshed for de offentligt ansattes fagforbund.
Det kan godt være, at det er rimeligt, at en del af de offentligt ansatte har betalt frokostpause, da de bestrider stillinger som eksempelvis sygeplejerske og politibetjent, hvor det kan være svært at passe en frokostpause ind. Alligevel vil der være mindst 10 mia. kr. at spare, hvis bare alle bureaukraterne skulle arbejde fuld tid.
Dermed er det slet ikke så besværligt for regeringen at finde de nødvendige 4 mia. kr. og endda ekstra 6 mia. kr. til eksempelvis ægte skattelettelser, hvis viljen og det politiske mod er til stede.
I øvrigt ville det næppe fremkalde den helt store folkelige protest, hvis alle eksempelvis skal arbejde en halv time mere om ugen, hvis der er behov for det for at bevare velfærdssamfundet. Det er i hvert fald bedre end udsigten til at miste helligdage og feriedage. Men hvorfor i alverden skal de privat ansatte arbejde længere, når mange offentligt ansatte allerede arbejder 2,5 time mindre?
Hvis DA og dele af fagbevægelsen på forhånd har besluttet sig for, at trepartsdrøftelserne skal munde ud i ingenting, så skylder begge parter at melde det klart ud i stedet for at spilde andres tid.
