23948sdkhjf

Mere liv i jobcentrene

Kritikken mod jobcentrene har været til at tage og føle på her i kriseårene. Det er meget småt med indsatsen for at få ledige i job, og det er som om, at jobcentrene reelt har været helt uden føling med de behov, som erhvervslivet har.

For der har jo været jobs at besætte, men der er ikke kommet kandidater frem, selvom det også er dokumenteret, at de rent faktisk fandtes.

Så det er på høje tid, at konsulenterne på jobcentrene kommer i “sync" med de behov og den type arbejdskraft, der efterspørges i det virkelige liv.

Jobcentrene har i virkeligheden blot været et ekspeditionskontor for ledige, der enten skulle have et stempel, eller sendes i kursus. Det er småt med reel kontakt med virksomhederne, og det skal der nu ifølge Koch-udvalget laves om på.

Alt andet bliver det hele jo lettere, når først der kommer mere gang i tingene, og jobcentrene selv kun kan bebrejdes dele af den ringe indsats. For lovgrundlaget har også været elendigt, for det arbejde der er gjort.

Endeløse kurser, arbejdsprøvninger og meget andet er til at få en depression over, når man går ledig, for hvis ikke der er nogen, der ligesom tager hånd om én, så mister man som ledig gnisten, og får hurtigt fornemmelsen af, at man bare bliver skubbet rundt i et håbløst system.

Derfor er det rigtigt fornuftigt, at jobcentrene nu skal til at sætte sig mere ind i de forhold der gør sig gældende på arbejdsmarkedet, og når det gælder ledige, så at rykke tættere på den enkelte for at motivere og at gøre det i den rigtige retning. Faktisk er der en række eksempler på, at de seks-ugers kurser, som har været gennemført, har ført til en vis succesrate, og det er sket, når kurset har rettet sig ind dels efter deltagerne, men også efter de muligheder, der nu engang er på arbejdsmarkedet.

Det er også rigtigt fornuftigt, at indsatsen faktisk starter allerede i opsigelsesperioden for den enkelte ledige. Det øger nemlig chancen væsentligt for at få job igen, hvis man får en professionel sparring og hjælp til at få nye kontakter, allerede inden man er ophørt på det arbejde, man er opsagt fra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094