Den børsnoterede aalborgensiske ejendomsudvikler TK Development har sammen med LMS Outlets Limited udviklet og drevet Fashion Arena Outlet Center i den tjekkiske hovedstad, Prag. TK Development har indgået med en ejerandel på 75 procent, og nu har de to ejere solgt centret til Meyer Bergman for 71,5 mio euro (533,43 mio. danske kroner).
Fashion Arena Outlet Center er udviklet i to faser. Første fase på 18.000 kvm åbnede i november 2007, og anden fase på 7.000 kvm åbnede i oktober 2010. Centrets 25.000 kvm indeholder 110 butikker
Meyer Bergman er et privatejet asset management selskab med hovedsæde i London, specialiseret inden for ejendomsinvesteringer med et særligt fokus på detailhandelsejendomme.