23948sdkhjf

Energikrav til vinderprojekt blev mødt med åben pande

Der er flere grunde til, at Diamanten nu kan kalde sig Danmarks bedste renoveringsprojekt
Hvad der egentlig skulle have været en mindre genopfriskning, udviklede sig - meget lig private byggeprojekter - til en seriøs holmgang med vanetænkning og mørke rum.

Sportshallen Diamanten i Fynshav blev til et kulturbyggeri. Dunkle rum blev til indbydende lysinviterende multilokaler. Og en hendøende tilværelse forvandlede sig til et hus med fokus på et stærkt foreningsliv - og meget lavt energiforbrug.

“Alle gældende krav er mødt med åben pande, og at brugerne har været involveret, og at samarbejdet mellem bygherren og rådgiverne har været fint, ses tydeligt. Lokalerne er med deres lyse og venlige materialer inviterende, og samspillet mellem inde og ude er overbevisende", siger nomineringsudvalget.

De tilføjer, at forvandlingen fra usexet tristesse til oplevelsesrig arkitektur med noget på hjertet er eksemplarisk.

Store besparelser

Ifølge bygherren, Kultur & Idrætscenter Fynshav, forventes en besparelse på 30 procent af energien til ventilation sammenlignet med et traditionelt ventilationssystem, og bygningen kan spare 40-60 procent på elregningen.

Ombygningens arkitekt var Chris Thurlbourne. Han fortæller, at det er et helt bevidst greb at gøre installationerne synlige, da det har en god pædagogisk effekt.

- De forskellige energitiltag er ikke bare teknisk innovative, men har også fået et arkitektonisk udtryk, som gør bygningen karakteristisk, siger han.

Søren Jensen Rådgivende Ingeniører stod for projekteringen, mens Esbensen Rådgivende Ingeniører havde ansvar for solenergi og et nyt lavenergi-ventilationskoncept kaldet “Naturlig ventilation med varmegenindvinding og bæredygtig køling".

Lokale og Anlægsfonden støttede ombygningen med 7,4 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141