Den 1. marts 1989 stod den unge tømrer Kjeld Hansen fra Kliplev op til sin første arbejdsdag som selvstændig, og han kan dermed i morgen fejre sit 25 års jubilæum som selvstændig.
Siden er det blevet til virksomheden Søgård Byg A/S og en mængde individuelle drømmehuse samt boligprojekter og byggerier til industri og landbrug.
Det er gået hurtigt fremad, og virksomheden beskæftiger i dag mere end 40 medarbejdere. Da byggeriet boomede i begyndelsen af 00erne havde firmaet omkring 100 ansatte.