23948sdkhjf

Træfabrikanter beskylder LD for prisdumping

Flere af landets limtræsproducenter er i åben krig med to selskaber ejet af Lønmodtagernes Dyrtidsfond
En række af landets producenter af limtræ og træspær rejser nu en sønderlemmende kritik af Lønmodtagernes Garantifond, som via sin kapitalfond Maj Invest ejer limtræsproducenten Lilleheden i Hirtshals og spærproducenten Palsgaard Gruppen i Hampen i Midtjylland. Begge virksomheder er samlet i selskabet Interbuild

Producenterne mener, at de to LD-ejede selskaber står bag systematisk prisdumping med helt op til 20 procent, som er ved at koste konkurrenterne livet, skriver dagbladet Børsen.

Begge virksomheder kører med røde regnskabstal, men fik sidste år tilført 121 mio. kroner i kapital.

- Vores priser ligger konsekvent 16-17 procent over Interbuilds, og vi er efter flere år med underskud kommet ud med et bitte overskud på nogle få hundrede tusinde kr. Det er ikke nok til at vedligeholde vores grej. Vi har skåret til og tilpasset os og kan ikke stramme mere op. Når vi så har en konkurrent, der bare kører videre med underskud og med priser, de ikke kan producere til, så er det klart, at vi bliver presset op i en krog, siger´adm. direktør og ejer af Anneberg Limtræ Frits Anneberg til dagbladet Børsen.

Gået i stå

Formand for Træspærfabrikanterne Kenneth Jepsen mærker også presset via Ugilt Savværk, hvor han er anden generation.

- Nogle medlemmer er gået i stå, mens vi andre kæmper for at holde liv i det sidste. Er det rimeligt set ud fra et konkurrencemæssigt syn at bruge pensionspenge på at kvæle den frie konkurrence, siger Kenneth Jepsen til dagbladet Børsen.

Maj Invest afviser dog over for dagbladet Børsen alle anklager om prisdumping.

- Vi dumper bestemt ikke markedet, men vi ser andre gøre det. Nogle er værre end andre. Inden for spær er der en meget aggressiv spiller, som er udbryder fra Interbuild og uanset hvilke priser vi kommer med, så underbyder de, siger adm. direktør Erik Holm fra Maj Invest, der også er formand for Interbuild.

Han henviser til selskabet Woodcon, som blev etableret af en tidligere ansat fra Palsgaard Gruppen, Gert Nordingsgaard, i 2011. Han afviser dog alle anklager og bakkes op af blandt andre Roust Træ.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094