23948sdkhjf

Kommuner skal aktivt på banen

Kløften mellem by og land bliver gradvist bredere. Men bare fordi flere vælger de store universitetsbyer, skal landkommunerne alligevel finde modet til at få deres egne kvaliteter frem, mener Dansk Byggeris direktør Michael H. Nielsen
Det gode liv kan stadig findes på landet. Men det kræver, at kommunerne lokalt finder modet til at pege på vindere og tabere i det store spil om landsbydød og mistrøstighed kontra ny livskvalitet og menneskelig nærhed i nyrenoverede landsbyer.

Det mener Michael H. Nielsen, der som direktør i Dansk Byggeri flere gange har blandet sig i debatten om udvikling for landdistrikterne. En udvikling, som - er de fleste enige om - ikke kan finde sted uden at de værste håndværkertilbud får besøg af bulldozeren.

Statens Byggeforskningsinstitut opgjorde hen over sommeren, at mindst 60.000 bygninger - især på landet - er i en så miserabel forfatning, at både de og samfundet er bedste tjent med at de rives ned.

For få penge afsat

Men det er lettere sagt end gjort. Eller rettere: lettere sagt end betalt.

Ifølge Michael H. Nielsen koster det godt 100.000 at fjerne et udtjent hus - i hvert fald hvis det skal foregå miljømæssigt forsvarligt.

- Dermed taler vi om udgifter i nærheden af seks mia. kroner for at fjerne de udtjente boliger. Og det kræver mere end de 55-200 mio. kroner, der afsættes på de skiftende finanslove. Der er med andre brug for nye redskaber til kommunerne for at få gang i processen, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han tilføjer:

- Der er grænser for, hvor tyndt, man kan smøre smøret ud på brøddet. De mange faldefærdige boliger kræver nogle klare beslutninger - også de beslutninger, der gør ondt. 164.000 boliger står tomme, og 60.000 er i så ringe stand, at nedrivning er den bedste løsning. Men der er gråzoner, overvejelser om, hvor bygningsejerne er og uafklaret privatøkonomi med i spillet, siger Michael Nielsen.

Rejsen mod storbyen

Han understreger, at der skal bruges 120.000 nye boliger i universitetsbyerne.

- Derfor kommer vi ikke uden om kommunerne, der skal mere aktivt på banen. Vil vi udvikle alle områder, så kommer vi til at afvikle. Kommunerne skal derfor være meget mere målrettede, når de udpeger værdier. Og have modet til at afvikle noget for at andet til gengæld kan udvikles som bæredygtige enheder. Her har for eksempel Faaborg-Midtfyn og Hjørring kommuner været gode til at foretage diskussioner om prioriteringer. Man må erkende, at noget forsvinder i takt med affolkningen og de unges retning mod storbyerne, siger Michael H. Nielsen, der mener, at realkreditten skal meget mere med i spillet, da disse institutioner er afgørende for at understøtte landsbyer, som kommunerne ønsker at hjælpe og udvikle.

- Jeg mener ikke, at kreditforeningerne skal forære deres lån væk, men man skal som for eksempel Nykredit mere progressivt, erkende, at det nogle steder er meget svært at værdisætte sin bolig, siger Michael H. Nielsen.

Han forudser, at der ligger en kæmpeudfordring hos især kommunerne:

- De skal have bukserne på og turde udpege vindere og tabere. Det er den helt store udfordring. Den anden er at skaffe penge til nedrivning. For det er for lidt, der bliver afsat nu. Først når det er løst, kan vi gå i gang med det spændende, nemlig at finde ud af, hvordan vi udbygger samfundene og infrastrukturen.

Uoverensstemmelser

Dansk Byggeri advokerer altså kraftigt for at få fjernet faldefærdige bygninger i det åbne land.

Erhvervspolitisk chef Torben Liborius har ved flere lejligheder talt om nødvendigheden af at stimulere oprydningen af faldefærdige bygninger.

- Der er et stærkt misforhold mellem udbud og efterspørgsel, og intet tyder på, at markedet kan fjerne det overskud af bygninger, som der er tale om, sagde han til Licitationen i juni i år.

Også Det Økologiske Råd, blander sig i debatten, fordi de dårlige boliger er en hindring for den nødvendige energieffektivisering af boligmassen.

- Det handler om at genskabe et marked for boliger i det åbne land, og det kræver, at der skabes bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Huspriserne er så lave, at selv ressourcestærke familier ikke kan låne til gode boliger i det åbne land og heller ikke låne til at energirenovere deres bolig i det åbne land, sagde energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen, til Licitationen i juni 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11