23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

MT Højgaard opfører 17 stationer til Cityringen

Den danske entreprenør har vundet opgaven til 570 mio. kroner i konkurrence med to tyske virksomheder
Annonce

Metroselskabet har tildelt MT Højgaard opgaven med at færdiggøre stationerne til den kommende metrostrækning, Cityringen.

Kontraktsummen er cirka 570 mio. kroner.

De 17 stationer på Københavns kommende metrostrækning kommer til at fremstå i fem forskellige facadematerialer og får blandt andet specialfremstillede lofter. Apteringsarbejdet bliver udført af MT Højgaard, som har vundet opgaven i konkurrence med to tyske bygge- og anlægsvirksomheder.

Annonce

For MT Højgaard er det den anden store opgave i forbindelse med udvidelsen af metroen, da virksomheden også stod for opførelsen af kontrol- og vedligeholdelsescentret, CMC, som blev afleveret i april i år til tiden og inden for budgettet.

- På CMC havde vi et godt samarbejde med både Metroselskabet og italienske Ansaldo, og derfor fortsætter vi med samme team af medarbejdere i MT Højgaard til at lede denne opgave. Inden for aptering og facader har vi nogle meget kompetente medarbejdere, som leverer unikke løsninger til en række af landets største virksomheder og organisationer, som blandt andet Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet, og nu ser vi frem til, at disse evner vil komme alle københavnerne og byens gæster til gode, siger Peter Falkenham, der er divisionsdirektør i MT Højgaard.

Annonce
Aptering begynder i 2015

Facaderne på de 17 stationer vil variere afhængig af de enkelte stationers funktion og bestå af terrakotta, kalksten, granit og tegl. Alle stationer får gulv af grå granit, mens design og interiør vil variere. Entreprisen omfatter foruden vægbeklædning, gulve, vægge og lofter også værn og rækværker, ovenlys og riste, døre og belysning og el mv.

Annonce

Apteringen begynder i efteråret 2015 og forventes afsluttet i januar 2019.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|