Job i udkanten
Men i stedet kan borgerne i udkantskommunerne konstatere, at tingene her tre år senere fortsat er status quo på mange områder - og på visse områder ligefrem er forværret.
Som for eksempel jobsituationen, hvor en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at særligt kommunerne i yderområderne er hårdt ramt i forhold til før krisen. Alene i Lolland, Langeland og Struer kommuner er op mod 20 procent færre i job i dag i forhold til før krisen satte ind. Og i mange udkantskommuner er udbuddet af ledige stillinger kun 20 til 30 procent af, hvad det var før krisen.
At situationen er så negativt udtalt i yderområderne er alarmerende. For er der intet arbejde at få, har de unge ingen incitamenter til at blive i området, men søger i stedet mod de større byer. Den situation ser vi jo allerede i dag, hvor mange af uddannelsesmæssige hensyn søger til København, Aarhus, Odense og Aalborg for at studere. Og mange af dem vender aldrig tilbage til udgangspunktet, fordi jobmulighederne er små. Og det kan i sidste ende blive udkantsområdernes død.
Derfor er der også al mulig grund til at kigge på virksomhedernes rammevilkår i udkantskommunerne. For i forvejen døjer mange af virksomhederne i disse områder med dårlige vilkår som for eksempel ringe adgang til højhastighedsbredbånd og dårlig mobildækning, som vi har omtalt en del i disse spalter.
Og er der ringe vilkår for erhvervslivet, motiverer det ikke ligefrem iværksættertrangen hos befolkningen i udkantsområderne. For nye virksomheder fører naturligt til flere arbejdspladser og nye muligheder, som i sidste ende kan få ikke bare de unge, som er draget mod de større byer, til at vende tilbage igen. Også andre kunne måske se mulighederne i udkantsområderne.
