23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

BELÆGNING - ALBERTSLUND: Albertslund Kommunalbestyrelse har godkendt et projekt til forbedring af tilgængeligheden mellem busholdepladsen nord for stationen og indgangen til Albertslund Centrum.

Der skal blandt andet etableres en elevator op ad muren til det nuværende stationsanlæg og spor af jævn belægning og ledelinjer mellem busstoppestederne, elevatoren, Damgårdstien med mere. Trappen og ramperne forbedres primært gennem arbejde med kanter og gelænder. Endelig etableres en ny jævn belægning på det flade areal umiddelbart udenfor tunellen.

Det vil koste 3,5 mio. kroner at gennemføre projektet.

PLEJE - RUDERSDAL: Efter at høringsperioden er slut er Rudersdal Kommune klar til at iværksætte de første konkrete tiltag i den nye plejeplan for Maglemosen her i løbet af efteråret. Det kommer blandt andet til at dreje sig om hegning og etablering af nye stier.

Kommunen er nu i gang med at rette planen til, så der tages højde for de bemærkninger, der er kommet ind i løbet af høringsperioden. Der bliver blandt andet færre rydninger end først planlagt, og der er også ændringer i, hvor dyrefoldene skal være, skriver kommunen på sin hjemmeside.

REGION MIDTJYLLAND

BASSINER - GRAM:Skanderborg Kommune har givet landzonetilladelse til etablering af to regnvandsbassiner i forbindelse med udstykning af boligparceller i Anebjergområdet ved Gram.

Bassinerne får et permanent samlet vådvolumen på cirka 1.200 kbm og etableres på Naturstyrelsens areal i naturlige lavninger i terrænet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183