23948sdkhjf

Udviklingsgrund sat til salg nær Femern Bælt

56 hektar jord nær den kommende Femern Bælt-forbindelse er sat til salg i samlet udbud
Lidsøparken A/S har besluttet sig for at sætte de store arealer ved Rødbyhavn til salg i et samlet udbud efter at have ejet dem i en lang årrække.

Ifølge erhvervschef i home Erhverv Sjælland, Finn Larsen, skyldes beslutningen, at Lidsøparken A/S har indset, at de ikke er de rette til at sikre områdets udvikling.

- Sælger er kommet frem til, at der er behov for nye kræfter og friske øjne, siger han og understreger, at den samlede udbudsmetode er valgt, da man fra sælgers side ønsker at undgå, at man brænder inde med usolgte grunde, da nogle af dem er mere egnet til bebyggelse end andre.

Alsidigt areal

Arealet, som ønskes solgt, dækker både over jord i byzone, landzone og sommerhusområde, og det stiller ifølge Finn Larsen store krav til køberen.

- Området henvender sig til enten én eller flere forskellige ejendomsudviklere, der går sammen og fordeler de forskellige udnyttelsesmuligheder mellem sig, siger han og fortsætter:

- Det er et spændende område, og der sker mange ting dernede. På grund af Femern Bælt-forbindelsen vil strandbyggelinjen formodentligt blive udbygget, så det handler i høj grad om at gå i dialog med Lolland Kommune for at finde frem til, hvordan man bedst kan udnytte pladsen.

Interesse har vist sig

Ifølge Finn Larsen har der allerede været lidt interesse for arealerne - både fra lokal og ikke-lokal side.

Alligevel forventer han, at der kan gå op mod et år, før arealerne får nye ejere.

- Det vil ikke forbavse mig, hvis der skal bruges noget tid på at finde den rette køber. Det er ikke en grund, man som køber kan ordne på en formiddag. Det kræver mere langsigtede planer, og det forlænger selvfølgelig beslutningsprocssen og dermed også salget, siger han.

Finn Larsen fremhæver yderligere, at man som køber udover at byde direkte på grundene også kan købe aktierne i selskabet.

- Der er visse fordele ved at indgå i en aktiehandel. Det giver blandt andet en omkostningsbesparelse, fordi man ikke skal have nye skøder, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144