23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Høj aktivitet var midlertidig

Andet kvartal bød på færre arbejdstimer i byggeriet, hvillket viser, at storm- og stormflodsskader havde sin effekt i første kvartal

Allan og Bodil-stormene sidste efterår havde sin mærkbare effekt på beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i årets første kvartal.

For i forhold til første kvartal i år faldt antallet af præsterede arbejdstimer med 1,9 procent til 59 mio. arbejdstimer i årets andet kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed stemmer tallene fint overens med, at lønmodtagerbeskæftigelsen i byggeriet i andet kvartal faldt med 2.600 fuldtidsansatte, svarende til et fald på 2,1 procent.

- Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab er den mest præcise opgørelse af beskæftigelsen. Og dagens tal (i fredags, red.) bekræfter, at en del af den ganske høje bygge- og anlægsaktivitet i første kvartal var en midlertidig engangseffekt på grund af udbedring af storm- og stormflodsskader. Faldet i præsterede arbejdstimer muliggør samtidig, at den ledige kapacitet i byggeriet kan bringes i anvendelse andre steder i branchen. Dermed bidrager dagens tal også til at hamre en tyk pæl gennem myten om flaskehalse og kapacitetsproblemer, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Vender man blikket ud på det samlede arbejdsmarked går det forsigtigt i den rigtige retning på arbejdsmarkedet, men det er med ganske små skridt.

- Ændringen i sæsonkorrigeret, præsteret arbejdstid fra første til andet kvartal var på 0,0 procent. Det indebærer, at det øvrige arbejdsmarked lige akkurat har kunnet absorbere effekten af den faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Og det er vel egentlig ganske godt nyt - uden at være prangende, siger Bo Sandberg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113