23948sdkhjf

Midtfynsk kommune fjerner byggesagsgebyrer

Et stort byrådsflertal i Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at droppe opkrævning af byggesagsgebyrer fra 2015
Fra 2015 bliver det gratis at få behandlet en byggesag i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det sker efter, at 23 ud af 25 lokalpolitikere under de seneste budgetforhandlinger har besluttet, at både private og erhvervsdrivende skal slippe uden at betale en krone for sagsbehandlingen.

- At gebyrerne på alle typer af byggerier bliver afskaffet, viser med al tydelighed, at vi har med en kommune at gøre, der tager erhvervslivet seriøst. Det her er uomtvisteligt et vigtigt signal at sende, og samtidig er det godt for borgerne, for det kan få både erhverv og private til at flytte hertil, siger Dansk Byggeris lokalforeningsformand for Faaborg-Midtfyn, Anders Kørchen Pedersen i en pressemeddelelse.

Sidste skud på stammen

Den midtfynske kommune er sidste skud på stammen af en række kommuner, der i løbet af 2014 har valgt at fjerne byggesagsgebyrerne. Det gælder blandt andre Rebild og Billund, og det er en udvikling, som lokalforeningens formand er godt tilfreds med.

- Vi skal dog lige huske på, at det faktisk er endnu vigtigere, at byggesagerne bliver behandlet effektivt og uden alt for meget administrativt bøvl, siger Anders Kørchen Pedersen.

Fjernelsen af byggesagsgebyrerne forventes at komme til at koste i omegnen af 2,3 mio. kroner, svarende til det beløb, som Faaborg-Midtfyn Kommune plejer at få ind hvert år på grund af byggesagsbehandlingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132