23948sdkhjf

Penge til iværksættere lader fortsat vente på sig

Regeringens iværksætterpilotordning fra 2012 er endnu ikke trådt i kraft. Besynderligt, at der går så lang tid, mener V-ordfører
Tilbage i 2012 lancerede intet mindre end seks af regeringens ministre en iværksætterpilotordning, der skulle hjælpe flere nyuddannede til at blive selvstændig.

Ordningen var en del af regeringens innovationsstrategi, der med 27 konkrete punkter skulle styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Stiller spørgsmål

Men her knap halvandet år efter at ordningen blev lanceret, er den endnu ikke trådt i kraft. Det har fået Venstres ordfører for iværksætteri og innovation, Jakob Engel-Schmidt til at stille et skriftligt spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, hvori han beder hende redegøre for, hvornår hun forventer at ordningen vil træde i kraft.

- Jeg synes det er besynderligt, at man vedtager en ordning, og der så går så lang tid før den træder i kraft. Det virker som om, man ikke har haft så travlt med implementeringsdelen. Politikerne - mig selv inklusiv - skal sikre, at når man vedtager en sådan ordning, så skal den implementeres hurtigt, siger han.

September 2014

Af ministerens svar til Jakob Engel-Schmidt fremgår det, at ordningen i april i år overgik til Danmarks Innovationsfond, som annoncerede et EU-udbud om drift af iværksætterpilotordningen, der således først ventes at træde i kraft til september i år.

Det svar er Jakob Engel-Schmidt ikke imponeret over.

- Jeg synes ikke de små virksomheder skal vente længere. Det er dyrt at være nystartet virksomhed i Danmark sammenlignet med andre lande. Jeg synes derfor det er synd, at en så velmenende ordning som iværksætterpilotordningen, skal vente så længe med at træde i kraft, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105