OK at tage kampen
Mange betegner oven i købet den indgåede rammeaftale i industrien som en fornuftig aftale, og det gør ikke just udfordringen for byggeriet mindre.
For advarslen om, at industrien ikke skulle gå for langt kom netop fra byggeriet, som mener at netop industriens aftale kunne være med til at trække byggeriet opad - det vil sige i en uheldig retning, set fra arbejdsgivernes side.
At industriens aftale er havnet på noget der måske kan betegnes som “fornuftigt" betyder nemlig ikke at lønmodtagerne i byggeriet har opgivet kampen. Tværtimod, vil mange nok mene.
Og som nævnt andetsteds i avisen i dag, så er der også ting at diskutere udover lønnen.
Uanset hvad, så er det rigtigt, rigtigt vigtigt, at byggeriet holder igen. For vi er i benhård international konkurrence, og vi skal have produktiviteten i vejret, og produktiviteten stiger ikke ved at give mere i løn.
Vi kan ganske enkelt ikke forsvare at lade lønninger og andre goder stige, for det koster i den anden ende. Hvis forskellen på danske og udenlandske ydelser bliver endnu større, gør det bare det hele værre, og vi vil se endnu flere udlændinge arbejde i Danmark.
Kædeansvaret - eller med et andet ord, tredjepartsforpligtelsen er nok et af de punkter, der fra fagbevægelsen vil blive slået hårdt på. Men også her er der grund til at være på vagt, for tredjepartsforpligtelser kan blive konkurrenceforvridende, og i værste fald konkurrencehindrende, og så er det også værd at erindre om de juridiske problemer, der er forbundet med at en part skal tage ansvar for en anden parts forretning.
Ingen har derimod interesse i social dumping, og det gælder vel egentligt “bare" om at finde den rette løsning. Blot løses det ikke ved at binde virksomhederne så hårdt, at de ikke kan operere. Det må være den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for de aktiviteter man har gang i.
