Konflikt mod tysk firma i orden
Når der er tale om et præcist lønkrav, er det i orden og efter EU-retten, at fagbevægelsen møder virksomheder fra EU-lande med krav om overenskomst
Det fastslår Arbejdsretten i en dom i en sag anlagt af en tysk virksomhed, der kun betalte 70-80 kroner i timen til sine udstationerede polske ansatte.
Arbejdsrettens dom betragtes som principiel, idet det er første dom i Arbejdsretten siden EU-domstolen i 2007 i den såkaldte Laval-sag underkendte den svenske fagbevægelses ageren over for et lettisk byggefirma.
LO’s næstformand Lizette Risgaard kalder dommen meget vigtig.
- Dommen cementerer de danske regler i udstationeringsloven, der giver mulighed for, at fagbevægelsen kan kræve overenskomst og iværksætte konflikt over for virksomheder fra andre EU-lande. Det er vigtigt, at alle virksomheder - danske som udenlandske - er klar over, at der skal gælde ordentlige løn- og arbejdsforhold i Danmark, og at LO-fagbevægelsen kan og vil sætte handling bag vores krav om indgåelse af overenskomst, siger Lizette Risgaard.
9,75 euro i timen
I den konkrete sag stillede Malernes Fagforening Øst/Vest i Aarhus i november sidste år krav om, at den tyske virksomhed Hekabe Design GmbH indgik “tiltrædelsesoverenskomst for udstationerende virksomheder".
Sagen i Arbejdsretten har handlet om, hvorvidt fagforeningen har været berettiget til at iværksætte blokade eller andre kollektive kampskridt til støtte for kravet om overenskomst.
Det tyske firma arbejdede som underentreprenør med at udføre indendørs renovering, møblering og dekoration af samtlige værelser, gangarealer og restaurant på Hotel Atlantic i Aarhus. Omkring en femtedel af arbejdet var malerarbejde, som udførtes af ni polske arbejdere til 9,75 euro i timen - svarende til cirka 75 kroner i timen. Malerarbejdet udgjorde i alt godt 350.000 kroner.
Legitim interesse
Den tyske virksomhed ville ikke indgå overenskomst og indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om, at Malerforbundet ikke havde rimelig faglig interesse i kravet om indgåelse af overenskomst, og at det var i strid med EU-retten.
Arbejdsretten slår imidlertid fast, at fagforeningen har en “stærk og legitim interesse" i, at det pågældende arbejde udføres på overenskomstmæssige vilkår, og at det “efter fast arbejdsretlig praksis som udgangspunkt vil være lovligt for fagforeningen at iværksætte kollektive kampskridt som for eksempel blokade til støtte for det rejste overenskomstkrav".
Arbejdsretten finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der begrunder, at dette udgangspunkt skal fraviges.
Når den svenske fagbevægelse tabte Laval-sagen skyldtes det ikke mindst, at det var uklart for den lettiske virksomhed, hvad det ville indebære økonomisk at tegne overenskomst. En sådan usikkerhed har der ikke været i den konkrete sag fra Aarhus.
Arbejdsretten finder, at lønkravet er “formuleret præcist" i tiltrædelsesoverenskomsten. Den tyske virksomhed har heller ikke bestridt, at fagforeningen har anvendt de satser, der fremgår af overenskomsten mellem Danske Malermestre og Malerforbundet, og som gælder på hele det nationale område. Arbejdsretten mener derfor ikke, at tiltrædelsesoverenskomsten strider mod EU-retten.
Opgør med flinkeskolen
I byggefagsforbundenes paraplyorganisation BAT-kartellet modtages dommen med tilfredshed, men uden overraskelse.
- Det ville have overrasket mig, hvis dommen var gået os imod. Vi har efter Laval-dommen og den efterfølgende ændring af udstationeringsloven rejst overenskomstkrav over for udstationerende virksomhed efter Laval-løsningen. Det har givet anledning til en række sager, men det er første gang, Laval-overenskomsterne prøves ved Arbejdsretten, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
Han mener, at sagen bør give anledning til, at de danske myndigheder afprøver udenlandske virksomheders brug af udstationeringsreglerne.
- I den konkrete sag er det en tysk virksomhed, der udstationerer polsk arbejdskraft, men det store spørgsmål er, om virksomheden overhovedet opfylder udstationeringsreglerne. Det kræver, at virksomheden har aktivitet i hjemlandet, og at de udstationerede medarbejdere har tilknytning til arbejdsmarkedet i det land, de udstationeres fra - det vil i dette tilfælde sige Tyskland. Jeg ved det ikke, men man kan godt have sine anelser. Derfor er der brug for prøvesager, hvor danske myndigheder statuerer eksempler og smider tvivlsomme virksomheder ud. Om nødvendigt må vi tage en sag ved EU-domstolen. Vi er nødt til at gøre op med flinkeskolen overfor EU, siger Gunde Odgaard.
Licitationen har også forsøgt at få en kommentar til dommen fra Dansk Byggeri, der ønsker at nærlæse dommen, inden man kommenterer den.
