Ingen svage led i kæden
Det betyder meget for likviditeten og for kvaliteten, fordi byggematerialer ikke står og fylder for længe på en byggeplads eller bliver fugtige med risiko for senere angreb af fugt og skimmelsvamp og med risko for tyveri.
Når det så er sagt, så er der jo også noget, der hedder konkurrence. At der er konkurrence på levering af en byggevare, betyder også optimerede priser, og jo mere tæt kæden er, jo større er risikoen for, at man ikke altid betaler den rigtige" pris for varen, det vil sige den laveste pris.
Normalt har man jo altid et valg, nemlig en mulighed for selv at bestemme, hvor man vil købe sin vare. Sådan er det bare ikke rigtigt, når man køber byggematerialer. Her skal man igennem en kæde, og i de tilfælde, hvor en køber kryber udenom, og køber direkte fra producent, så betales der tilsyneladende alligevel et beløb til byggevarekæden.
Det kan tyde på, at byggevareleverandørerne sidder meget hårdt på markedet, og det giver en risiko for konkurrencebegrænsning.
Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også meget fokus på netop relationen mellem leverandører, trælaster og byggefirmaer.
Det sker i forbindelse med styrelsens analyse af, at priser på byggematerialer i Danmark er for høje i forhold til de andre europæiske lande, vi sammenligner os med.
Lignende tilstande er set i England inden for betonproduktion, hvor man forsøgte at holde nye leverandører ude af markedet. Her var man nødt til at gribe ind for at sikre, at der ikke skete konkurrencebegrænsning. Som bygherre er man nødt til at kunne regne med, at man får de bedste priser - også i Danmark.