Regeringen vil slække på brandkrav
Dansk Brandteknisk Institut ikke hørt inden forslag om at slække på brandkrav til bygninger - forsikringsbranchen frygter flere brande
Kommunikationschef Trine Leth fra den uafhængige, selvejende nonprofit virksomhed Dansk Brandteknisk Institut (DBI) oplyser til Licitationen, at DBI ikke er blevet hørt forud for udspillet.
Regeringen mener, at det forøger omkostningerne i byggeriet, at Danmark har skrappere brandkrav og at der derfor er behov for at harmonisere kravene med vores nabolande.
Konkret nævner regeringen i vækstpakkeudspillet, at brandkravene til højlagre, det vil sige lagerbygninger på over otte meter, skal bringes i overensstemmelse med vores nabolande. Det gælder blandt andet kravene til isoleringsmateriale samt en revision af de tekniske forskrifter vedrørende blandet oplag. Desuden vil regeringen undersøge mulighederne for, at myndighederne kan forhåndsgodkende brandsikkerhed i nybyggeri på baggrund af plantegninger.
Forslag er ukonkrete
Regeringens forslag er inspireret af forslag fra Produktivitetskommissionen.
- Derfor er de heller ikke så overraskende, siger Trine Leth.
DBI ønsker imidlertid ikke at kommentere på konsekvenserne af en gennemførelse af regeringens forslag.
- Det er svært at gennemskue, hvad det rent faktisk betyder. Forslagene skal være konkrete og meget mere præcise, før vi kan forholde os til konsekvenserne. Man kan slække på brandkrav, uden det har konsekvenser for sikkerheden, men om det er tilfældet her, kan vi simpelthen ikke sige på baggrund af regeringens overskrifter, siger Trine Leth.
Øget risiko for brande
Derimod er forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension utryg ved forslaget om at slække på brandkravene.
- Vi synes, det er en farlig glidebane at begynde at slække på brandsikringen uden solid dokumentation for, at der ikke samtidig slækkes på sikkerheden, siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension.
- Mindre sikkerhed vil betyde øget risiko for flere og ikke mindst alvorligere brande. Virksomheder, der rammes af brand, må ligge stille i uger eller måneder. Lempeligere brandkrav og dermed længere stilstand kan tvinge virksomheder i knæ og for nogle ende med at være et spørgsmål om overlevelse, siger han.
Fleksibilitet er løsningen
Også andre af de forslag, som regeringen har overtaget fra Produktivitetskommissionen, om harmonisering og færre krav giver anledning til kritik.
Kommunernes Landsforening (KL) vender sig imod standardisering af blandt andet byggesagsbehandling.
- Det er ærgerligt, at regeringens pakke indeholder løsninger, hvor standardisering er svaret. Vi skal tværtimod gøre tilbuddene til virksomhederne mere fleksible, og i kommunerne har vi det lokale kendskab og er de rette til at vurdere, hvilke behov de lokale virksomheder har, siger KL’s formand Martin Damm (V).
- Det er helt afgørende for god virksomhedsbetjening, at virksomheden kan få hele byggesagen løst ét sted og ikke skal sendes frem og tilbage mellem forskellige myndigheder. Derfor er der ingen grund til at overveje nye forslag, der tvinger virksomhederne til at forholde sig til flere myndigheder i samme sag. Virksomhederne skal tværtimod serviceres i en og samme proces, der inddrager alle sagens aspekter, siger KL’s formand.
Bindegalt angreb
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) kalder det et “bindegalt knæfald for kapitalinteresser".
Han mener, at det vil underminere Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, at kommunerne ikke længere skal have mulighed for at stille krav om energieffektivt byggeri.
Han er også lodret imod regeringens overvejelse om at fratage kommunerne muligheden for at stille krav til bygningshøjder, bebyggelsesprocenter og æstetik af hensyn til de private bygherrers indtjeningsmuligheder.
- Regeringen er ude i et bindegalt angreb på det kommunale selvstyre. Hvis regeringen kommer igennem med sine planer, vil private investorer kunne tæppebombe byerne med endeløse rækker af skyskrabere, uden at vi som kommune kan gribe ind og sikre de ting, der gør storbyen værd at leve i, siger Morten Kabell.
