23948sdkhjf

Brug pengene på projekter med gevinst

Kommissioner, der har beskæftiget sig med infrastruktur, var i fokus til Asfaltindustriens årsmøde
Betyder et negativt afkast, at det ville have været bedre ikke at have lavet projekterne? Lytter man egentlig til kommissionerne, eller fortsætter man bare det spor, man har kørt i hidtil?

Det var nogle af de spørgsmål, der dukkede op fra medlemmerne af Asfaltindustrien, da branche- og arbejdsgiverorganisationen holdt årligt medlemsmøde og generalforsamling torsdag. Spørgsmålene blev stillet til sekretariatschef i Produktivitetskommissionen Niels Christian Beier og Erik Østergaard, adm. direktør i DTL og tidligere medlem af Infrastrukturkommissionen og Trængselkommissionen.

Af Produktivitetskommissionens delrapport om infrastruktur - som Licitationen - Byggeriets Dagblad også tidligere har fortalt - fremgår det, at samfundet har mistet intet mindre end 21 mia. kroner i en 10-årig periode frem til 2013 på infrastrukturprojekter, som ikke var samfundsøkomisk rentable. Kommissionen peger blandt andet på, at små projekter er mere rentable end større og til Asfaltindustriens glæde, at der er en større andel af vejprojekter, der er rentable end projekter inden for den kollektive trafik. Heller ikke i forbindelse med infrastrukturprojekter, der skal gavne fremkommeligheden i yderområderne, er der sjældent et stort afkast.

- Vi tænker os ikke godt nok om, når vi investerer milliardbeløb i nye infrastrukturprojekter. Vi beslutter projekter, som ikke er rentable at sætte i søen, sagde Niels Christian Beier.

Til spørgmsålet, om det ville have været bedre ikke at udføre projekter med et negativt afkast, svarede Niels Christian Beier:

- Helt hardcore, så overstiger omkostningerne gevinsten.

Til det andet spørgsmål om, hvorvidt politikerne lytter til de nedsatte kommissioner lød svaret fra Niels Christian Beier, at det kunne godt være, at nogen mener, at kommissionerne gør det beskidte arbejde for at se, hvilke reaktioner der kommer. Men han påpegede samtidig, at kommissionernes arbejde skabte dialog, og at debatten flyttede sig løbende.

Mere i fokus

Ifølge Erik Østergaard har den offentlige debat flyttet sig.

- Mobilitet betyder mere og mere for den enkelte borger og for erhvervslivet. Jeg har kunnet mærke en stigende interesse for mobilitet og infrastruktur nu end for bare otte til 10 år siden, sagde han til de fremmødte repræsentanter fra asfaltbranchen.

Hans oplæg til årsmødet tog udgangspunkt i det arbejde, som han har været involveret i både i Infrastrukturkommissionen fra 2008 og Trængselskommissionen fra 2013.

Fra kommissionsarbejdet i 2008 fremhævede Erik Østergaard, at kommissionen dengang anbefalede, hvad der i dag kendes som havnetunnelen.

- Vi kaldte den ikke for havnetunnel, men for en østlig ringvej. Der er ingen ringvej om København. Hvis man etablerede en østlig ringvej, så ville man frigøre indre by for trafik, sagde han.

Helhedsbetragtninger

Derudover påpegede han, at det er fornuftigt med længere rækkende helhedsbetragtninger. Som eksempel nævnte han det grønne transportforlig, som blev vedtaget i januar 2009, hvor 94 mia. kroner blev investeret i infrastrukturprojekter - en tredjedel til vejinvesteringer og to tredjedele til baneinvesteringer.

I forhold til, hvad Produktivitetskommissionens sekretariatschef sagde om det samfundsøkonomiske afkast, sagde Erik Østergaard:

- Der er ikke ubegrænsede ressourcer, så derfor giver det mening at bruge dem der, hvor det giver mest mening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094