23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tagelementfabrik genopstår

Patentindehavere og tidligere ejer af Skandek Tagelementfabrik påbegynder ny produktion af SkanDek-elementer

Den tidligere ejer af SkanDek Tagelementfabrik A/S Peehr Ø. Svensson er klar til at genopbygge produktionen af SkanDek-tagelementer.

Peehr Ø. Svensson udtrådte af ejerkredsen og solgte sin mindretalsaktiepost i SkanDek Tagelementfabrik A/S i januar 2012. I januar 2014 gik virksomheden konkurs efter flere år med røde regnskabstal.

Det afskrækker imidlertid ikke den tidligere ejer, der er indehaver af patentet for de unikke stålramme-elementer.

- Jeg er sikker på, at der er en forretning, men det handler meget om ikke at belaste virksomheden med for mange faste omkostninger, som det var tilfældet i den konkursramte virksomhed, siger Peehr Ø. Svensson.

Han har netop stiftet et nyt selskab Tagelement A/S, som skal videreføre SkanDek-konceptet, og har ansat tre medarbejdere, som alle har erfaring i projektering og udførelse med ståltagelementer fra Skandek.

Forhandler med kurator

Det er endnu ikke afgjort, hvor den fremtidige produktion placeres. En mulighed er SkanDek Tagelementfabriks hidtidige produktionsfaciliteter i Hobro.

- Jeg er i forhandlinger med kurator om vilkårene for overtagelse af bygninger, produktionsudstyr og lager i Hobro. Jeg håber på en afklaring inden for tre uger. Alternativt har jeg mulighed for at leje produktionslokaler i Horsens, siger Peehr Ø. Svensson.

Han oplyser, at han, siden han for fire uger siden meldte ud, at han vil videreføre produktionen, har indgået aftaler om ordrer på tagelementer for omkring 10 mio. kroner.

En del produktion er allerede i gang. Han får således i øjeblikket produceret hos Ib Andresen Industri i Fredericia. Samlearbejdet foregår lokalt i forhold til byggepladserne.

CRH Concrete overvejede efter SkanDek Tagelementfabriks konkurs at videreføre produktionen og indgik en licensaftale med Peehr Ø. Svensson og konkursboet. Aftalen blev imidlertid annulleret i maj.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04