23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FAKTA: Her er statsrevisorernes kritik af metrobyggeri

Statsrevisorerne retter kritik af Metroselskabet, selskabets ejere og skiftende transportministre.

I en ny statusberetning retter statsrevisorerne kritik af det prestigefyldte metrobyggeri - Cityringen - i København.





* Statsrevisorerne konstaterer, at der er risiko for, at byggeriet af Cityringen bliver forsinket og/eller fordyret.





* Statsrevisorerne bemærker, at Metroselskabets og skiftende transportministres forklaringer på de hidtidige forsinkelser af cityringsprojektet ikke har været fyldestgørende.





* Statsrevisorerne finder, at Metroselskabets og ejernes hidtidige styring af byggeriet ikke har været tilfredsstillende.





Statsrevisorernes bemærkning er blandt andet baseret på følgende:





- Der er ikke tydeligt blevet redegjort for alle årsager til, at Metroselskabet løbende har haft store produktionsefterslæb på byggeriet af Cityringen i 2011, 2012 og 2013. Byggeriet var således bag efter bonustidsplanen, inden naboklager over støjgener satte en stopper for udvidet arbejdstid på visse byggepladser i sommeren 2013.





- Metroselskabet har tilrettelagt styringen af byggeriet med en tidsmæssig buffer i bonustidsplanen, så byggeriet kunne blive op til 12 måneder forsinket, før det havde konsekvenser for åbningen i december 2018. Metroselskabet har oplyst, at man fremover vil rapportere om fremdriften af byggeriet både i forhold til bonustidsplanen og kontrakttidsplanen.





- Den tidsmæssige buffer i bonustidsplanen på 12 måneder er opbrugt så tidligt i cityringsprojektet, at færdiggørelse af Cityringen til tiden i høj grad afhænger af, at Metroselskabet bruger udvidet arbejdstid i aften- og weekendtimer på langt flere byggepladser end oprindeligt forudsat.





Kilde: Statsrevisorerne.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094