Et system der faktisk virker
For hovedentreprenøren er jo ansvarlig over for bygherren. Han skal levere et produkt til tiden og efter den indgåede aftale, og alt hvad der kan sætte ugler i mosen undervejs, skal helst ryddes af vejen, så arbejdet kan fortsætte ufortrødent.
Alt andet lige betyder det, at vi har et fagretligt system, der fungerer næsten optimalt. Der gribes ind hurtigt. Der holdes møder med det samme, og problemet kommer op på bordet, og der findes en løsning. Alt efter et aftalt system, hvor parterne hver især kan komme til orde. Til gavn for alle parter.
Det er en stor styrke i den danske byggesektor, for det er med til at holde social dumping nede på et minimum. Ikke at det lykkes altid, men så snart det bliver opdaget, bliver der skredet ind.
Det samme er tilfældet med problemstillingen på Metro-byggeriet, hvor DR forleden afslørede, at et polsk firma tilsyneladende registrerer og blacklister medarbejdere, der er medlem af en fagforening.
Her vil det heller ikke just være i hovedentreprenørens - eller bygherrens interesse - at lade dette finde sted. Igen ikke fordi der er tale om en slags uformelt kædeansvar, men ganske enkelt fordi det bedre kan betale sig at overholde indgåede aftaler, og at lade det fagretlige system træde til, når der er brug for det. Der gøres tilsyneladende stadig en række krumspring for at omgå det etablerede fagretlige system og retten til frit at organisere sig, men det viser sig jo at det kan løses - uden kædeansvar.
