23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

VARDE: Varde Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan for et feriecenter i Ho til offentlig høring frem til 3. november.

Lokalplanforslaget er sendt i fornyet høring, da forslaget ikke blev udsendt via plansystem.dk i forbindelse med høringen den 8. juli 2014.

Formålet med planforslaget er at gøre det muligt at opføre et feriecenter med op til 50 selvstændige ferieboliger og et fælleshus med eksempelvis receptions- og formidlingscenter.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS: Horsens Byråd har vedtaget lokalplan 2014-2, boliger, Dahliavej, Horsens endeligt. På foranledning af grundejeren erstatter lokalplanen to delområder i lokalplan 9-2007, der var udlagt til henholdsvis etage- og punkthuse. Lokalplanen ændrer anvendelsen for disse to områder til åben-lav (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse.

VIBORG: Teknisk Udvalg i Viborg Kommune skal på sit møde i morgen 2. oktober blandt andet tage stilling til igangsætning af planlægning for udvidelse af Tange Kristne Friskole. Der foreligger en ansøgning fra Tange Kristne Friskole om at opføre en bygning til børnehave og senere en vuggestue og en sportshal i tilknytning til Friskolen.

Børnehavebygningen skal ifølge planerne være mellem 180 og 220 kvm, og der bygges i en etage. Sportshallen tænkes placeret i forlængelse af skolebygningen mod vest og vuggestuen tænkes placeret i forlængelse af børnehaven.

Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen.

Viborg Kommune er udpeget som frikommune, og deltager i den forbindelse i en række forsøg inden for planlovens område. Et af forsøgene omfatter en forenklet procedure for ændring af lokalplaner, som for eksempel kan laves som et tillæg til en gældende lokalplan. Man kan blandt andet ændre i bestemmelser om formål og anvendelse. Endvidere åbner forsøget mulighed for en kortere høringsperiode. Forvaltningen vurderer, at udvidelse af Tange Kristne Friskole opfylder betingelserne for anvendelse af frikommuneforsøget.

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter, at planlægningen sættes i gang.

HEDENSTED: Hedensted Byråd har vedtaget Lokalplan 1074 for Bråskovgård Efterskole og et tilhørende tillæg til kommuneplanen endeligt.

Lokalplanen skal sikre Bråskovgårds kulturmiljø og bevaringsværdige bebyggelse og samtidig muliggøre den fremtidige udvikling af Bråskovgård Efterskole. Lokalplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Bråskovgård Efterskole og Glud Museum.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.088