23948sdkhjf

Scandi Byg a/s

Scandi Byg a/s fra Løgstør, der producerer og opfører industrielt fremstillet modulbyggeri, havde i 2013 en tilbagegang i nettoomsætningen på hele 62 procent til knap 161 mio. kroner.

Tilbagegangen skyldes en meget lav efterspørgsel inden for de segmenter, som Scandi Byg satser på, og det vil sige opførelse af undervisnings- og institutionsbyggeri, kontorbyggeri, hospitals- og laboratoriebyggeri m.v. Priskonkurrencen har dermed været meget hård.

Virksomheden har tilpasset sine omkostninger. Antal medarbejdere er således skåret ned fra 202 ansatte i 2012 til 121 sidste år, men det ændrer ikke ved, at resultatet efter skat er reduceret med 91 procent til 1,6 mio. kroner.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 2013 nede på 67,1 mio. kroner mod 68,1 mio. kroner ved udgangen af 2012. Ved udgangen af 2011 var ordrebeholdningen på hele 225 mio. kroner. Den lave efterspørgsel ser derfor umiddelbart ud til også at ville præge indeværende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094