Store byer med renoveringsdrømme
De største danske byer har forskellige renoveringsstrategier for deres kommunale ejendomme, herunder forskellige offentligt-private samarbejder. Både København, Aarhus og Aalborg arbejder frem mod CO2-neutralitet om 10-15 år
Ialt 650 bygninger - eller 1,3 mio. kvm - bliver gennemgået med henblik på at finde måder at spare på energien på.
Danmarks næststørste by investerer dermed 450 mio. kroner og opnår efter planen en Co2-reduktion på 40 procent i bygningerne.
Og investeringen kommer ifølge en ny Deloitte-rapport tilbage i kommunekassen over de følgende 15 år, blandt i kraft af nye isoleringsteknikker.
Men hvad gør man i landets to andre store byer, København og Aalborg?
At udlicitere
Udviklingskonsultent Signe Bang Korsnes hos Københavns Ejendomme fremhæver de mange projekter, der kombinerer flere krav til fremtiden.
- Vi sætter for eksempel mange kræfter ind på skolerenoveringerne i disse år, dels fordi mange skoler er nedslidte, dels fordi skolereformen stiller nye krav, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Samtidigt har Københavns Kommune de senere år haft succes med at udlicitere opgaver i den såkaldte esco-model, hvor en ekstern, ofte privat, samarbejdspartner vurderer besparelsespotentialet ved at gennemføre energitiltag og derigennem opnå besparelser, der kan finansiere selve investeringen.
Dette er sket i erkendelse af, at Co2-neutralitet er et mål, kommunene ikke kan nå alene. Det skal ske i samarbejde med private aktører.
Signe Bang Korsnes tilføjer:
- København har gennem de senere år investeret meget i energirenovering og i etableringen af nye ungdoms- og studieboliger. Over 300 mio. kroner øremærkes fra 2013 til 2016 til en klimaplan. Dermed tager København et afgørende skridt frem mod at blive en CO2-neutral hovedstad. Det sker blandt andet ved at energirenovere bygninger i stor skala.
På kommunens hjemmeside kan man desuden læse, at 725 almene boliger, heraf 145 ungdomsboliger, får et tilskud på 140 mio. kroner “for at få en by med balance mellem dyre og billigere boliger. Bag budgettet ligger ønsket om at fremtidssikre byen, der vokser med 1.000 borgere om måneden", som det hedder.
Aalborg følger godt med
Også i Aalborg, der ved udgangen af 2025 forventes at have 20.000 flere indbyggere end i dag, er der mange energiambitiøse initiativer igang ifølge stadsarkitekt Peter Baltzer Nielsen:
- Vi har samme mål som Aarhus, uden dog udelukkende at sætte vores lid til de kommunale bygninger alene. Som Odense og Aarhus har vi også et letbaneprojekt, som jo også er CO2-nedbringende, da det vil styrke den kollektive trafik og sikre et renere miljø, siger Peter Baltzer Nielsen til Licitationen.
Han fremhæver ligeledes skolerenoveringer og byggeri af almene boliger som flagskibe i forsøget på at fremtidssikre byen.
- Kravene om bæredygtigt byggeri er udgangspunktet for alt, hvad vi foretager os. Vi nærmer os 2015, så derfor har vi hævet barren for de mål, vi skal have sat os, siger han.
Stadsarkitekten fremhæver storstilet byudviklingsprojekter i milliardklassen, blandt andet udviklingen af Teaterkvarteret og Budolfi Plads, omdannelse af Spritfabrikken, forvandlingen af Sygehus Nord-området samt eternitgrunden, godsbanearealerne og Nørresundby Havnefront.
Dertil kommer udvikling af Aalborg Hospital for 4,1 mia. kroner og udvidelse af Aalborg Universitet til lidt over to mia. kroner.
Derfor mener Aalborgs stadsarkitekt ikke, at Aalborg står tilbage for Aarhus, hvis teknik og miljø-rådmand Kristian Würtz (S) 19. august sagde til Licitationen:
- Det er vigtigt at vi tør gå foran med et godt eksempel. Vi mener, at vores projekter kan blive et eksempel til efterfølgelse i den private sektor, ligesom projektet giver vækst i byggebranchen.
Og de store byer er ikke alene. Også Trekantsområdet og Vejle investerer 62 mia. kroner i byudvikling frem til 2025. Vejle er en af Østjyllands mest ambitiøse købstader og satser på en 19 befolkningstilvækst på 19 procent frem mod 2020.
