Stor opgave - igen
Når et så stort udbud er ude, som det er tilfældet her med en ramme på omkring en mia. kroner, så er det mange penge, der jongleres med i virksomhederne. Arbejdet med at samle de mange oplysninger, der i første omgang skal ende i en prækvalificering og i en forhåbentlig anden omgang i beregning af tilbud, der så måske kan ende i en ordre, breder sig derfor som ringe i vandet. Masser af delpriser, data på byggevarer, specifikationer, certificeringer og meget andet skal være på plads, og inden alle har fået afsendt tilbud, er der brugt rigtigt mange ressourcer på det ene byggeri. Ressourcer er omkostninger, og så længe der ikke er valgt entreprenør, så er det virksomhederne selv, der må punge ud i en satsning på at arbejdet tilfalder dem.
Det kan være en hård nyser for især mindre og mellemstore virksomheder, som gerne vil være med, hvor der sker noget. Udgiften til at beregne tilbud, eventuelle garantiforpligtelser, hvis man får arbejdet, materialeindkøb og meget andet lægger et stort pres på likviditeten, så det er sådan set mange udfordringer, den enkelte byder sig selv, når man sætter sin virksomhed ind på at løse en opgave.
Man kan godt stille et spørgsmål ved det rimelige i, at bygherren - for eksempel sygehusene/regionerne - pålægger de private virksomheder den store udgift. En udgift som jo kun de udvalgte virksomheder kan tjene hjem igen. Der tales ofte om både halve og hele millioner på udregning af tilbud - og det er et rent sats, om de kommer hjem igen.
I tider, hvor man taler meget om produktivitet i byggeriet, er dette måske et område, der kunne bruge lidt opfindsomhed og udvikling.
Og det selv om prækvalifikationsfasen faktisk er med til at grovsortere - med den noget tilfældige udvælgelse, der ligger i det.
