23948sdkhjf

Dobbeltspor færdig et år før tiden

Nordvestbanen kan åbne med dobbeltspor allerede sidst på sommeren i år
Arbejdet med at anlægge dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Holbæk bliver færdig et år før tiden.

Det fremgår af den statusoversigt, som Transportministeriet har udarbejdet for anlægsprojekter på ministeriets område.

Der anlægges et ekstra spor på strækningen mellem Lejre og Vipperød. I øjeblikket og frem til 17. august er togdriften indstillet på strækningen mellem Hvalsø og Holbæk, hvor der udlægges dobbeltspor mellem Hvalsø og Vipperød, hvor der sker ombygning af Tølløse og Vipperød stationer, og hvor der sker ballastrensning og sikringsarbejder.

Af statusrapporten fremgår, at man forventer, at dobbeltsporet på Nordvestbanen kan åbnes for trafikal drift i sensommeren i år – og det er et år tidligere end planlagt. Dobbeltsporet ibrugtages fuldt ud i forbindelse med køreplanskiftet sidst på året.

Når en del aktiviteter har kunnet afsluttes tidligere end planlagt skyldes det fordelagtige vejrforhold i forbindelse med sporspærringen sidste sommer.

Alle 12 broer på strækningen er udført. Det samme er tre erstatningsanlæg, ombygningen af Lejre og Hvalsø kommuner samt dobbeltsporet mellem Lejre og Hvalsø. Desuden er 95 procent af jordarbejderne, halvdelen af ballastrensningen og omkring en tredjedel af sikringsarbejderne allerede udført.

Projektet, der blev bevilget i 2009 i forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik, koster knap 1,4 mia. kroner. Ifølge statusrapporten forventes den bevilgede totaludgift overholdt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125