23948sdkhjf

En gylletank kan også passes ind i landskabet

Betonproducenter er gået sammen om at producere en ny type gylletank
Sidste år lagde Perstrup Beton Industri og Sunds Alfa Betonvarefabrik deres landbrugsaktiviteter sammen i selskabet SP Agro, som nu er en totalleverandør af beton til landbruget.

De nedsatte en tænketank til at gennemgå og optimere alt, hvad der indgår i at opføre en ny gylletank, og den har ført til en serie forbedringer.

Tidskrævende omstilling

En gylletank bygges op ved at sammenføje et antal betonelementer i en cirkel. Afhængig af størrelsen på cirklen og dermed vinklen i sammenføjningen støbte Perstrup fire forskellige elementstørrelser.

Men fire størrelser betød en tidskrævende omstilling af støbeprocessen, fortæller salgschef Ole Knudsen, SP Agro.

- Ved at udvikle elementets profil kan et og samme standardelement nu anvendes fleksibelt uanset tankens størrelse. Det gør støbeprocessen mere enkel og sikker. Uden spild af tid, pointerer Ole Knudsen.

Smallere element

Logistikdelen er også optimeret. Elementet er gjort lidt smallere og optimeret til en almindelig lastvognstrailer. De tidligere elementer var så store, at de skulle køres på en specialvogn. Den skulle tom tilbage, som der selvfølgelig skulle betales for. Med det nye element er der flere transportmuligheder, og dermed er transporten blevet billigere.

Montagen hos landmanden er optimeret med en ny teknik, der sparer en hel dags montagearbejde.

Gylletanken er gjort flottere og falder godt ind i miljøet. Betonkanterne fremstår som en indramning af gylletankens glatte betonsider med granitsten eller andre overflader. Betonsiderne fremstår grafisk flot med en enkelthed, naboerne vil bifalde. Skal den stå i nærheden af eksisterende bygninger, kan man vælge en overflade, der svarer til dem. Skal den stå i det åbne land, kan man vælge en afdæmpet facade.

SP Agro forventer at sælge 60-70 nye Perstrup Greenline gylletanke i 2014. Fleksibiliteten i den nye gylletank betyder, at kapaciteten går fra 160 til over 7.000 kbm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.064