23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ministerier bør have plan for energireduktion

Klima-, energi- og bygningsministeren bør opfordre alle ministerier til at indføre et system for, hvordan de vil nedbringe deres energiforbug, mener SF

SFs energi- og klimaordfører Steen Gade opfordrer nu klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at foreslå ministerierne at lave et system for, hvordan de vil nedbringe energiforbruget.

Opfordringen kommer på baggrund af tal bragt i gårdsdagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad, der viser, at statens energiforbug kun er faldet med 1,8 procent siden 2006, og at det derfor bliver svært at nå målet om en reduktion på 14 procent i 2020.

- Nu vil jeg stille spørgsmål til ministeren. Han siger, at han vil tage en drøftelse med de ministerier, der ligger dårligst i forholdt til 2020-målet. Det er en stor mangel i staten, at man ikke har indført miljø- og energiledelse, som man har mange steder i erhvervslivet. Så det vil jeg opfordre ministeren til at foreslå dem at indføre et energi- og miljøledelsessystem, siger Steen Gade.

En af de offentlige institutioner, der har indført miljø- og energiledelse er Miljøstyrelsen. Her har man kortlagt sine miljøforhold, formuleret en miljøpolitik, fastsat et ambitionsniveau i form af miljømål, udarbejdet handlingsplaner for, hvordan målene skal nås og siden evalueret miljøarbejdet og foretaget justeringer.

Sådan mener SF-ordføreren, at alle ministerier bør gøre.

- Man bør have nogle konkrete mål, for det er helt tydeligt, at nogle ikke går så meget op i at nå i målet om at reducere energiforbruget med 14 procent - som i øvrigt ikke er særlig ambitiøst. Det er helt åbenlyst, at ikke alle ministerier har grebet bolden og lavet en plan for, hvordan man vil komme i mål, siger Steen gade.

Han bakker op om Dansk Byggeri, der efterlyser, at staten får mere fokus på, hvad der kan opnås af energibesparelser ved energirenovering af den statslige bygningsmasse.

- En plan for energirenovering kan godt været et fokusområde i energi- og miljøledelsen. Det vigtige er, at alle statens institutioner sætter konkrete mål. Ministerierne skal have en internt lavet pisk - for når man selv har lavet pisken, så føles slagene meget hårdere, siger Steen Gade.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063