23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Haderslev Byråd har godkendt byggeprogrammet for Sundhedscenter Haderslev og samtidig frigivet en anlægsbevilling til byggeriet. Sundhedscentret skal rumme såvel kommunale som regionale funktioner, primært indenfor det psykiatriske område men også regionale funktioner som jordemoderkonsultation og vagtlæge samt plads til mammografibus og blodbus, og det etableres med Region Syddanmark og Haderslev Kommune som bygherre i en fælles ejerforening. Projektet forventes udbudt efter totalrådgivermodellen og i efterfølgende fagentrepriser.

Opførelsesudgifterne er opgjort til 71,5 mio. kroner.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommune har sagt god for en anlægsbevilling på 2,4 mio. kroner til sammenlægning af de to selvejende institutioner Elverhøj og Stenurten, der ligger på Vodroffs Tværgade. Projektet omfatter blandt andet etablering af lokaler, gangarealer og adgang mellem institutionerne.

Opgaven udbydes som en hovedentreprise i indbudt begrænset licitation.

GLADSAXE: Gladsaxe Byråd skal på sit møde den 8. oktober blandt andet tage stilling til etablering af et nyt syredepot i Gladsaxe Svømmehal.

Eksisterende depotbygning ligger i for stor afstand til det sted, hvor syren skal fyldes på vandbehandlingsanlægget. Det betyder, at de leverede syrebeholdere skal fragtes ved håndkraft til påfyldningsstedet. Denne arbejdsgang er hverken tidssvarende eller hensigtsmæssig og opfylder ikke nuværende arbejdsmiljølovgivning. Svømmehallens ledelse og medarbejdere ønsker derfor, at syredepotet flyttes nærmere påfyldningsanlægget.

Eksisterende depot er beklædt med asbestholdige eternitplader, som fjernes og bortskaffes af et certificeret asbestsaneringsfirma. Den øvrige del af bygningen nedrives og bortskaffes af Idrætsanlæggene i Gladsaxe.

Det foreslås, at projektet udbydes i hoved- eller fagentreprise, og at byggearbejdet udføres i perioden april-juni næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094